5 råd til godt Wi-Fi i hjemmet

Mange oplever irriterende udfordringer med Wi-Fi’et indenfor hjemmets rammer. Signalstyrken vil bare ikke samarbejde, når de vigtige informationer skal findes, og når deadlinen inde på hjemmekontoret nærmer sig. Dog kan du heldigvis ved hjælp af nogle få gode råd sagtens forbedre dit Wi-Fi-signal i boligen, så du kan glæde dig over denne gode forbindelse i fremtiden. I det følgende får du fem gode råd til, hvordan du skaber en god Wi-Fi-forbindelse i hjemmet.


Find en fornuftig placering til routeren


Idet det trådløse signal er stærkere, jo tættere computeren, mobilen eller tabletten er på routeren, gælder det om at sætte routeren et centralt sted i boligen. Hermed skal du ikke placere routeren inde i arbejdskontoret, for dette vil kun skabe frustrerede miner blandt resten af husstandens medlemmer eller hos dig selv, når du skal streame inde i sofaen om aftenen. De fleste trådløse routere udsender ligeledes signalet omnidirektionelt, hvilket betyder, at der er en eller flere antenner, der alle sammen vil sende signalet lige meget i hver sin retning. Eftersom signalet udsendes i en cirkel omkring routeren, er den centrale placering i boligen vigtig, da der på denne måde dannes den bedst mulige signalstyrke i boligen.


Sæt routeren højt oppe


I dette øjeblik er din router måske placeret omme bag sofaen eller tv’et. Dog er det bedst, hvis du placerer routeren et højt sted. Har du derfor en høj reol inde i stuen eller køkkenet, kan du med fordel placere routeren på en af reolens højtsiddende hylder. Wi-Fi routeren sender nemlig sit signal ud og så ned. Hermed vil du ved at have routeren stående bag sofaen ikke have et lige så stærkt signal som i reolen eller på et skrivebord.


Anvend en ekstra sender


Oplever du gentagne gange problemer med rækkevidden af routerens trådløse signal, kan du prøve at få fat på en trådløs repeater. Repeateren vil opfange det eksisterende trådløse signal for herefter at sende det videre rundt i boligen. Hermed kan du forlænge rækkevidden på netværket. Så hvis din stue og dit køkken ligger i forlængelse af hinanden, og du tit oplever problemer med forbindelsen i værelserne ved køkkenet, kan du placere repeateren i køkkenet, hvis routeren befinder sig i stuen.


Husk adgangskoden


Dit trådløse netværk kan dog også være langsomt, hvis andre uvedkommende personer bruger netværket. Derfor er det strengt nødvendigt at have en adgangskode på det trådløse netværk, så ubudne gæster ikke hopper på dit netværk og ødelægger forbindelsen ved blandt andet at streame eller downloade enorme filer. En god grund til at have en adgangskode på netværket er ligeledes, at du vil være den hovedmistænkte i tilfælde af, at naboen bruger din internetforbindelse til visse ulovligheder.


Genstart routeren


Er din internetforbindelse stadig langsom efter at have fulgt ovenstående råd, kan du måske trylle lidt ved at genstarte routeren. Dette skyldes, at en router, som har været tændt i en lang periode, godt kan miste ydeevne. Sørg for at have strømstikket hevet ud af routeren i 10 sekunder for herefter at sætte stikket ind igen. Hav et par minutters tålmodighed, indtil routeren atter virker.


Leder du desuden efter det bedste bredbånd på markedet, giver hjemmesiden internetmatch.dk dig et fornuftigt overblik over de forskellige teleselskabers tilbud vedrørende bredbåndsløsninger.