Pas på Pokémon Go!



For mange er Pokémon forbundet med Tv-serier, computerspil, samlerkort og diverse merchandise, men nu er Pokémon Go udkommet som app. Pokémon Go er hurtigt blevet en af de mest downloadede apps, efter den er blevet gjort tilgængelig i flere lande.


Succesen har dog en mindre bagside - spillet er simpelthen så vanedannende at der i USA er rapporteret om adskillige uheld ved brug af appen. I spillet skal du fange Pokémon figurer mens du bevæger dig i den virkelige verden, og det er dette som har givet anledning til de mange uheld.


Der er rapporter om, at brugere har overtrådt den private ejendomsret i jagten på de populære Pokémon. Ligeledes har der været forlydender om, at kriminelle har lokket uvidende brugere af appen i fælder, hvorefter de har røvet ofret. Heldigvis er der ingen forlydender om, at dette skulle være sket i Danmark.


Redaktionen har selv prøvet det populære spil, og kan sagtens nikke genkendende til, hvorfor man kan blive så opslugt. Vi kan kun opfordre brugere til at være opmærksomme når de bevæger sig rundt i det offentlige rum, og huske, at kigge op fra telefonen en ekstra gang.


Du kan finde mere information og hente appen her