Apex Legends er den nye konge af computerspil med 25 millioner spillere

Apex Legends blev udgivet d. 6. februar 2019. Godt og vel to uger senere har spillet rundet 25 millioner spillere. På nuværende tidspunkt har spillet en vækstprocent på 500% sammenlignet med den tidligere computerspilskonge Fortnite.


Apex Legends er et Battle Royale spil, hvori man bliver kastet i slagmarken og dernæst gælder det om at udrydde det konkurrerende hold for at vinde. Apex Legends er dog meget mere end blot endnu et Battle Royale spil. I Apex Legends har man nemlig mulighed for at vælge imellem otte forskellige karakterer også kaldet Legends. De forskellige karakterer har hver deres fordel og unikke egenskaber.



Tilvalg af karakterer giver et unikt aspekt i Apex Legends, da det i høj grad ændrer hvordan at kampene udvikler sig. Der er karakterer som er gode til at angribe, andre er bedre i en støttende rolle, og særligt én er god til at absorbere skud fra fjenden. Samlet betyder det at Apex Legends har fuldstændig revolutioneret Battle Royale genren.


Fuldstændig gratis


Foruden at Apex Legends er et veludviklet spil, så er det endda også fuldstændig gratis at downloade og spille. Der er enkelte mikrotransaktioner inkluderet i spillet, men de er udelukkende kosmetiske. Hvis man f.eks. vil ændre udseendet på ens karakter, så kan man bruge rigtige penge til dette. Det er dog muligt at optjene de kosmetiske ændringer blot ved at spille. Dette tager selvfølgelig lidt længere tid end det gør at finde pungen frem. Pointen er dog, at spillere som bruger penge på spillet, ikke har nogen fordel over dem af os, som ikke gider bruge penge. På grund af dette, så har vi intet negativt at sige om mikrotransaktionerne, da udvikleren trods alt er nødsaget til at tjene lidt penge, når det er en gratis udgivelse. 


Udvikleren


Apex Legends er udviklet af Respawn Entertainment, som efterhånden har givet computerspilverden nogle fremragende spiltitler. Respawn Entertainment er nok bedst kendt for at have udviklet den succesfulde spilserie Titanfall. Ligesom Titanfall så er Apex Legends også yderst veludviklet.



Foruden den fremragende grafik, så er selve spillebanen også veludviklet. Banen er designet således at man som spiller konstant render ind i modstandere, og uanset hvilken karakter man spiller som, så kan man udnytte banens layout.


De fleste kan være med


Apex Legends er udviklet til PC, Xbox One og Playstation 4. Hvis man benytter sig af PC, så kan man med fordel læse vores anmeldelse af spillet samt downloadet det her. Spillet er ikke særlig krævende for ens computer, men kræver selvfølgelig en spillecomputer, men den behøver langt fra at have de nyeste grafikkort. Dette er med til at udvide markedet for antallet af spillere, og gør at alle ens venner kan være med.


Indimellem udkommer der spiltitler, som fuldstændig ændre markedet som vi kender det, og spiltitlen i denne omgang er Apex Legends. Vi har selv brugt mange timer i spillet, og finder det stadig utrolig underholdende. Vi er nødt til at tage hatten af for Respawn Entertainment og lykønske dem for deres fremragende succesfulde titel.