Danmarks billigste mobil -og bredbånds abonnement

Fullrate & M1 er billigst
IT og Telestyrelsen har foretaget en uvildig prissammenligningen af priserne på mobiltelefoni og bredbåndsabonnement – resultatet kårer Fullrate og M1 som de billigste udbydere!
I prissammenligningen slår IT & Telestyrelsen fast at Fullrate har det billigste bredbånds-produkt og M1 har det billigste mobiltelefon-produkt.
Bredbånd
For 169 kroner kan Fullrate levere en Internetforbindelse på 2048/512 kbit/s (Download/Upload). Til sammenligning koster samme produkt henholdsvis 179 kroner hos Telmore og 189 hos Telia. Selv når download-hastigheden fordobles, så er Fullrate stadigvæk den billigste udbyder.
Mobiltelefoni
IT & Telestyrelsens analyse af det billigste mobilabonnement er meget afhængig af hvor stort dit faktiske forbrug er. Hvis dit månedlige forbrug er på 60 minutter, så har M1 det billigste abonnement - 60 minutter er dog et lavt forbrug for mange.
Er dit månedlige forbrug på 150 minutter, så bør du, ifølge IT & Telestyrelsen, vælge Unutel og deres Talk1 mobilabonnement - prisen er så kun 72 kroner om måneden. For 150 minutter hos M1 koster det kun 1 krone mere, nemlig 73 kroner.
Har du et månedligt forbrug på 300 minutter, så anbefales det at du vælger Sonofon og deres Base-abonnement med Fri Zone. Her lander prisen på 115 kroner om måneden.
Det er dog almindelig fornuft, at prisen alene ikke er forudsætning nok for at vælge en bestemt udbyder. Andre parametre som kundeservice, oppe-tid og kvalitet er væsentlige for valget af bredbånds- og mobilabonnement. Derfor opfordrer hverken IT & Telestyrelsen, eller vi på Download Central.dk til, at du vælger et bestemt abonnement. En god tommelfinger regel er at spørge venner og bekendte om deres oplevelser med tele-udbydere.
Se hele analysen hos IT & Telestyrelsen