De fem bedste spil i 2018

Der er snart gået endnu et år, og ligesom alle de andre år, så er der kommet en del fantastiske spil.


Der er kommet fortsættelser på velkendte titler, og der er kommet nye banebrydende titler. Alt i alt, så har 2018 været et fantastisk år for alle os, som elsker videospil, og her er vores fem favoritter.


1. Red Dead Redemption 2


Den længe ventede fortsættelse på Red Dead Redemption har mødt dagens lys. Spillet er udviklet af Rockstar Games, som også er kendt for at udvikle Grand Theft Auto serien. Det første Red Dead Redemption udkom tilbage i 2008, og vi har altså ventet et årti på fortsættelse, men ventetiden har uden tvivl været det hele værd.



Red Dead Redemption smider dig i et vilde vesten, og har en velopbygget og opfangende historie, som umiddelbart aldrig stopper. Man er placeret i en levende verden, hvor folk omkring en snakker politik, spiller spil, drikker sig fuld og meget mere. Livet i byen og på landet er forskelligt hver eneste gang man kommer forbi, og det resulterer i at man med lethed kan indleve sig i et fantastisk opslugende univers.  


2. Detroit: Become Human


Det fleste af os havde ikke forventet at Detroit: Become Human ville få så hurtig kultstatus, men dette spil tog hurtigt os alle sammen med storm. Spillet har en opfangende historie, og efter man har gennemført, så sidder man tilbage med filosofiske tanker omkring den nærmeste fremtid – og den teknologiske udvikling.



Foruden at spillet har fremragende grafik, så bliver skal man også tage velovervejede beslutninger, og ofte inden for ret kort tid. Detroit: Become Human fik os til at tvivle på vores morale, da man hurtigt kan blive tvunget til at tage en beslutning, som ellers går fuldstændig imod ens etik. 


3. God of War


God of War var et glædeligt gensyn for mange af os, men dette gensyn var ikke som vi forventede – ikke at det er negativt. Hvis man forventede en fortsættelse på de originale God of War PlayStation spil, så ville man hurtig blive skuffet. Denne udgave bragte unikke aspekter i sig selv, og spillestilen var nok den bedste i 2018.



Med elementer af nordisk og græsk mytologi, og ens søn ved siden kæmper man sig igennem alle diverse udfordringer. Der er mange gange, at man blot skal smadre og ødelægge, men ofte skal man også virkelig overveje ens beslutning, og måske endda ligge en grundig strategi for at sejre.


4. A Way Out


Vi er simpelthen nød til at nævne A Way Out. Spillet hvor man skal samarbejde og undslippe fra fængsel. Spillet er designet sådan, at man skal være to spillere for at spille. Selvom at spillet ikke er meget værd efter første gennemførelse, så bliver man stadig kastet ud et velskrevet eventyr, hvor man er nødt til at tage beslutninger, som måske ikke gavner ens medspiller.



Det vi er mest glade for ved A Way Out er, at det er et helt andet koncept end de andre spil. Spillet handler om samarbejde, og formår at få samarbejdet til at føles virkeligt. Spillet er ikke altid hæsblæsende aktion, men man føler virkelig, at man er en undsluppen fangen, sammen med sin bedste ven, og det gælder bare om ikke at blive fanget igen.


5. Assassin’s Creed Odyssey


Vi indrømme gerne, at vi efterhånden var ved at give op på Assassin’s Creed serien, men den nyeste udgave er utrolig underholdende. Spillet er opfangende, og grafikken er fantastisk. Derudover, så får man en række nye spillementer med sig, og spillet er altså ikke bare et reskin af tidligere Assassin’s Creed spil, men føles som et overvejet produkt.



Historien er fremragende skrevet og placerer spillere i antikke Grækenland, og for første gang har man mulighed for at vælge sin karakter. Uanset hvilken karakter man vælger, så forekommer der en velskrevet karakterudvikling, som gør at man hurtigt bliver sig knyttet til karakteren.