Den længe ventede iPhone 4 - på trapperne.

De officielle meldinger siger, at iPhone 4 kan købes i USA og fem EU-lande den 27. juni. Senere ca. midt i juli bliver den frigivet i yderligere 18 lande, hvor imellem Danmark skulle befinde sig. Den første iPhone 3G kom i 2008 og efterfulgtes i 2009 af iPhone 3GS. De har følgende funktioner som standard: kamera, multimedieafspiller, mobiltelefon og diverse mobiltjenester, herunder email, SMS, MMS, web browsing samt trådløs internet- og Bluetooth-forbindelser. Hvad får man så, udover dette, hvis man investerer i den nye iPhone 4. Vi prøver at lave en liste over, hvad den kan og ikke kan, så kan man selv vægte for og imod og beslutte, om man vil lave investeringen.

Lad os starte med fordelene:


1) Det er den første iPhone med to kameraer et foran og et bagpå, hvilket muliggør videoopkald.
2) Kameraet er blevet opgraderet fra 3 til 5 megapixel, og der er kommet en LED-blitz på.
3) Kameraet kan derfor nu optage HD-video (720p/30fps)
4) Skærmopløsningen er blevet bedre nemlig 960 x 640 pixels som gør, at den kan vise HD.
5) Lavet af forstærkede materialer, et glasmateriale , som skulle være 30 gange så stærkt som/hårdere end plastic, rammen er i rustfrit stål og fungerer samtidig som antenne.
6) Batteriet er større og klarer nu 7 timers taletid.
7) Ny processor (A4), kan kobles på 802.11 n-netværk, indbygget gyroskop og to mikrofoner til støjdæmpning.
8) Kan køre flere programmer samtidigt (multitasking).
9) Videoredigering foregår i telefonen (iMovie).

Ulemper (det negative, alt efter temperament).


1) Indtil videre kan videoopkald kun lade sig gøre over wifi og kun mellem iPhone 4 telefoner.
2) Lageret er kun på 16 eller 32 GB og kan ikke udvides.
3) Udformningen er mere firkantet end de tidligere, måske mere nokia-agtigt.
4) IPhone 4 og ikke 4G, fordi den ikke er klar til at bruge 4G.
5) Med hensyn til kameraet kunne det godt være bedre, især hvis man sammenligner med andre mærker på samme niveau.
6) Skærmopløsningen er høj/god, men skærmen (3.5") kunne være større.
7) Mangler TV-udgang.
Så er det op til dig selv, om du vil investere/opgradere, umiddelbart mener vi at fordelene vinder over ulemperne, men det er vel et spørgsmål om temperament.

Nyttige links


-Forudbestil iPhone 4 her
-Hent et program, som kan lave videoer og musik om, så det kan bruges på iPhone
-Køb musik til din iPhone via iTunes her
-Læs mere om iPhone her