Derfor skal du som virksomhed investere i en responsiv hjemmeside

Ved du hvad responsiv webdesign er? Har din virksomhed en hjemmeside? Vil du gerne have flere kunder i forretningen? Alle disse spørgsmål kan relateres til en responsiv hjemmeside.


Hvis du som virksomhed er i tvivl om, hvorfor du bør investere penge i en responsiv hjemmeside, så tag lige og læs denne artikel.


 


Hvad er responsiv webdesign?


Responsiv webdesign betyder ganske enkelt, at din hjemmeside er brugervenlig og kan læses på alle enheder herunder mobiler, smartphones, tablets og lignende. Responsiv webdesign sørger for, at din hjemmeside tilpasser sig hver enkelt enheds skærm med henblik på at gøre siden så bruger- og læsevenlig som overhovedet mulig.


Læs mere om responsiv webdesign på Page Designs hjemmeside.


 


Det er brugervenligt


Den bedste grund til, at du skal investere i en responsiv hjemmeside er, at det er uhyre brugervenligt for dine besøgende og kunder. I stedet for at blive mødt af en hjemmeside, der bestemt ikke ser særlig godt ud på mobilen, så ser de i stedet en hjemmeside, der tilpasser sig perfekt til deres skærm, så de uden problemer kan læse og forstå hvad der står.


 


Dine besøg fra mobiler og tablets går ikke tabt


Mange undersøgelser viser, at en hjemmeside som ikke er mobilvenlig/responsiv har det med at miste mange besøgende. Og i blandt disse besøgende kan der snildt være en masse kunder som du går glip af. Derfor er der altså god grund til at have en hjemmeside som fungerer helt optimalt på de forskellige enheder, hvis du gerne vil sikre dig, at du ”fanger” så mange kunder som overhovedet muligt med din firmahjemmeside. Det kan ganske enkelt ikke betale sig for dig på sigt at have en hjemmeside som ikke er responsiv. Det vil koste dig rigtig mange penge.


 


Google tillægger din hjemmeside en større værdi


Udover at være et kæmpe plus for brugerne af din hjemmeside, så tillægger søgemaskinen Google også din hjemmeside en masse værdi, hvis den er responsiv. Og værdi fra Google er altid noget du som hjemmesideejer kan bruge. Det betyder nemlig, at du alt andet lige vil stige i søgeresultaterne, hvilket vil give dig flere besøgende – og dermed flere potentielle kunder. Langt størstedelen af en hjemmesides besøgende kommer fra Google, hvorfor det er en uhyre god ide at være ”gode venner” med søgemaskinen, hvis du vil gøre dig nogle forhåbninger om at have mange besøg på din hjemmeside i fremtiden.