E-commerce vs Dropshipping - hvad bør jeg vælge?
Går du med en lille iværksætterdrøm i maven som du gerne vil realisere? Og har du en idé om at netop denne selvstændige drøm skal materialisere sig på internettet, så er der flere ting du bør overveje og flere måder du kan gribe det an på. Hvis du overvejer at sælge produkter online, så er der især to veje du kan gå: den ene er ren e-commerce, den anden er det såkaldte dropshopping. Men hvad dækker de to begreber over og hvordan passer de to former din drøm om at sælge online? Det ser vi på her, hvor vi også går i dybden med fordele og ulemper ved de to aspekter.
Start med en webshop uanset hvad du vælger
Før du vælger enten e-commerce eller dropshipping, så skal du under alle omstændigheder start din egen webshop. Hvis du skal sælge gennem nettet til online forbrugere, så skal du selvfølgelig have et online udstillingsvindue og en platform, hvorfra kunderne kan bestille dine produkter. Lav en webshop med one.com og tjek ledige domæner for dine nye hjemmeside på nettet. Når du har oprettet din hjemmeside kan du lade udbyderen hjælpe dig med at lave seo arbejde på platformen, så du eventuelt kan komme længere frem i søgningerne på Google. Uanset om du vælger at køre e-commerce eller dropshipping som metode for dit online salg, så er en god hjemmeside eller webshop et oplagt startsted.
Dropshopping er den billigste og letteste løsning
Der er ingen tvivl om at dropshopping vil tiltale de iværksættere, der ikke har så mange penge til rådighed til at begynde med. Dropshoppping er nemlig en forholdsvis budgetvenlig løsning for nye sælgere på nettet. Med dropshipping skal du ikke selv sørge for et fysisk lager. Du sælger i stedet dine produkter via producenten og skal derfor ikke selv sørge for at opkøbe produkter og opmagasinere varer. Du fungerer som sådan mere som en mellemmand end som reel producent/leverandør når du kører dropshipping. Derudover skal du heller ikke over selv stå for forsendelse af fysiske, eftersom du ikke råder over lageret selv. Med andre ord er dropshopping både budgetvenligt og forholdsvist let set ud fra et arbejdsperspektiv. Du kan nærmest drive din virksomhed fra din iPhone eller bærbare computer.
E-commerce kan skabe store indtægter på lang sigt
Dropshopping er den enkleste og billigste måde at starte en webshop og sælge varer online. Klassisk e-commerce er til sammenligning en lidt mere kompliceret proces. Her råder du ofte over dine egne varer og produkter og står selv for håndtering og administration. Du er derfor ikke mellemmand som i dropshipping, men i stedet øverst i den forretningsmæssige fødekæde. Det betyder naturligvis, at der hviler et større arbejdspres og et klart større ansvar ved denne metode, men til gengæld vil man også kunne lukrere på potentielt større salg og et større marked. Du får ikke kun en procentdel af overskuddet, men kan i stedet hente en langt større profit, når du står for alle led i forretningsprocessen.
En gylden middelvej
Du behøver ikke nødvendigvis lægge dig helt fast på enten dropshipping eller helt klassisk e-commerce. Du kan også vælge at køre en e-commerce webshop med dine egne produkter, men hvor du har et fjernlager et sted i Europa. Det kunne være et Amazon-lager i Tyskland, hvor Amazon her vil stå for en lang række administrative opgaver. Det gælder både opmagasinering og håndtering af dine produkter såvel som forsendelse. Hvis du vælger at sælge gennem Amazon vælger du en middelvej mellem stram dropshopping og klassisk e-commerce, som måske især tiltaler folk der ønsker det bedste fra begge verdener. Derefter kan du måske senere vælge at gå helhjertet efter at styre din egen webshop og eget lager, hvis du kan se, at der er god efterspørgsel efter dine produkter.