Fire tips der gør det nemmere at være iværksætter

Det er langt fra en dans på roser at være iværksætter – i hvert fald ikke hver dag. Du kan ikke desto mindre opbygge en sund og succesfuld forretning, hvis du er hårdtarbejdende og motiveret. I den anledning skal du forsøge at gøre din tilværelse så nem og overkommelig som mulig. 

1.     Lad være med at blande privat og erhverv

En af de helt store udfordringer ved at være iværksætter er, at man nemt kan komme til at blande privat og erhverv. Selvom du betragter din virksomhed som dit hjertebarn, så skal du så vidt muligt forsøge at adskille privat og erhverv.

 

Det er oplagt at adskille privat og erhverv på følgende måder:

  • Få et kontor ude i byen (hjemmekontor er sjældent holdbart i længden)
  • Få en erhvervskonto (bedre overblik og færre misforståelser)
  • Hold fri, når du holder fri (undgå at tage arbejdet med hjem)

Hvis du tager ovenstående råd til dig, så vil du kunne gøre din tilværelse betydeligt nemmere.

 

2.     Brug et professionelt fakturasystem

Papirarbejde og manuel håndtering af fakturaer er ikke ligefrem noget, der påvirker hverken motivation eller arbejdsglæde i en positiv retning. Vil du undgå at bruge en stor del af din arbejdsdag på administrativt arbejde, så skal du bruge et professionelt fakturasystem.

Der findes mange brugervenlige fakturasystemer, så hvorfor skulle der ikke også findes et fakturasystem, der matcher dine krav og ønsker? Ibistic A/S har udviklet et system til behandling af kreditorfakturaer, hvilket du kan læse mere om ved at klikke her.

 

3.     Ansæt dig ud af de kedelige opgaver

Det skal være sjovt at være iværksætter, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at du beskæftiger dig med arbejdsopgaver, som du finder uinteressante. Hvis det er tilfældet i din situation, kan du ansætte dig ud af de kedelige opgaver.

Du kan ansætte en person, der kan varetage dine tidligere opgaver med programmering, bogføring, kundeservice eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at du laver det, du er bedst til. Før du ansætter din første medarbejder, skal du selvfølgelig have undersøgt, om din virksomheds økonomi kan bære det.

 

4.     Planlægning bør være obligatorisk

Det er ikke nødvendigt at planlægge hele sit liv ned til mindste detalje, men du bør alligevel bruge tid på planlægning, hvis du er iværksætter. Du vil opleve, at du nemmere kan bevare overblikket og er mindre tilbøjelig til at blive stresset, hvis du planlægger din tid.

Du kan planlægge en uge eller måned ad gangen – afhængig af hvad du føler, der giver mening. Planlægning tager tid, men det vil kunne spare dig for mange bekymringer. Planlægning kan gribes an på mange forskellige måder. Du kan f.eks. lave to-do lister, sætte alarmer og sørge for at ajourføre din kalender.