Gør din hverdag nemmere med Apps

Det bliver efterhånden mere og mere udbredt at bruge diverse apps på mobiltelefonen i hverdagen. Det er nemt og hurtigt at benytte sig af, når det ligger på mobilen, som man har med sig overalt. Der er mange forskellige apps til forskellige formål, og de er hele tiden i udvikling. De samme apps opdateres med opgraderinger, men der bliver samtidig udviklet andre apps som konkurrenter med det samme formål. Der er både apps til ren underholdning, samt apps til almindelige ting i hverdagen, som eksempelvis billetkøb i bus og tog.

Apps kan mindske stressniveauet

Folk har ofte travlt og er på farten hele tiden, hvilket gør at der er brug for apps til at mindske stressniveauet. Der er blandt andet udviklet apps til madlavning, hvor man eksempelvis kan få opskrifter lige ved hånden, så man ikke behøver at kigge på sin computer inden man tager afsted, for at finde ud af, hvilke ingredienser man skal købe ind til aftensmaden. Derudover er der udviklet mange forskellige apps til billetter. Man kan eksempelvis købe billetter på en app, for at undgå en lang kø, hvis man måske skal i Odense Zoo. Man kan også købe billetter på en app til busserne, hvis man ikke lige har husket at hæve penge til en billet. Herudover er apps til at finde vej i form af GPS’er også meget populært, hvis man hurtigt skal finde vej til et sted, man ikke har været før. GPS’en på telefonen kan også være smart, hvis man har glemt GPS’en til bilen eller slet ikke har en.

Underholdningsapps gør hverdagen sjovere

Mange af de apps vi bruger er underholdningsapps. De gør hverdagen nemmere at komme igennem, fordi de gør hverdagen lidt sjovere. Det er underholdningsapps som Instagram, hvor man poster pæne billeder og videoer, og samtidig kan se andres billeder og videoer, som kan give inspiration. Derudover er der den populære app Snapchat, hvor man kan sende sjove billeder og små videoer, samt skrive til sine venner. På Snapchat er det ikke æstetikken, der er i fokus, ligesom det er på Instagram. Jodel har heller ikke æstetikken i fokus, men billederne skal alligevel være interessante, søde eller inspirationsgivende, for at få upvotes. På Jodel er der samtidig en anden funktion, hvor man skriver tekster offentligt uden at give sin identitet til kende. Udover de forskellige platforme for sociale medier, hører spil også under underholdningsapps. Spil er med til at fordrive tiden, imens man står og venter på bussen, eller sidder i bilen på vej til ferie med sin familie.

Hold dig sund og rask med apps

Det er blevet meget nemmere at tabe sig eller holde sig sund, efter udviklingen af apps til formålet. Der er udviklet apps til at holde styr på, hvor mange kalorier, man indtager om dagen. Herunder kan man eksempelvis finde den populære app Lifesum. Samtidig kan nogle apps holde styr på, hvor mange kalorier, der er i de forskellige mad- og drikkevarer. Det er derved blevet nemmere, at holde styr på sine madvaner, og dermed også kunne holde den sunde linje. Derudover findes der apps til fitness, hvor man kan lave skræddersyede træningsprogrammer, samt holde styr på, hvor mange kalorier man har forbrændt. Det kan føles uoverskueligt at skulle holde styr på, hvilke træningsprogrammer man bør følge, og hvor mange kalorier man forbrænder, men dette gør en app nemmere for dig.