Handl sikkert på nettet

I dag bliver der handlet på internettet som aldrig før, og år efter år bliver der slået rekorder, men det er ikke ensbetydende med, at du kan handle lige sikkert på alle sider. Flere og flere oplever dagligt at blive snydt, og når først skaden er sket, kan det være svært at gøre noget ved det. Derfor har vi samlet de bedste råd til, hvordan du trygt og sikkert kan handle på nettet, uanset om det er pelsjakker, tilbehør til computeren, legetøj til børn osv.


 


Websidens troværdighed


Når du skal handle på en webshop, spiller dens troværdighed en stor rolle, men det er ikke altid lige let at spotte, hvad der afgør, om den er pålidelig eller ej.
På hjemmesiden skal der nøje fremgå kontaktoplysninger omkring virksomheden i form af mailadresse, telefonnummer, adresse mv. CVR-nummeret (Virksomheden identifikationsnummer) skal også fremgå på hjemmesiden.
Har hjemmesiden E-mærket, er den også troværdig. Det er en dansk mærkeordning, hvor virksomheder er forpligtet sig til at overholde lovgivningen og de retningslinjer, der er for betalingen.
Spotter du mange stavefejl og meget skæve priser, kan det været et tegn på, at siden er oversat af Google Translate, hvilket er med til at kategorisere det som en usikker side.   


Det er ikke altid, at man lige får læst de betingelser, der gælder på siderne, men det er enormt vigtigt, så du ikke bliver snydt. Det drejer sig om fortrydelsesret, returret, reklamationsret osv., som nøje skal fremgå på siden.
Har du forsat stadig svært ved at gennemskue, om hjemmesiden er troværdig, kan vi anbefale dig at besøge trustpilot, hvor kunder har givet deres mening til kende omkring deres oplevelse med webshoppen.


 


Betal på en sikker måde


Virker webshoppen troværdig, skal du nu foretage dig købet, og her er der også nogle faresignaler, som du skal holde øje med.


Når du skal betale, skal du altid gøre det via betalingskort, MobilePay eller PayPal, da det er de sikreste måder. Det skyldes, at hvis webshoppen trækker for mange penge på dit kort, kan banken overfører pengene tilbage til kortet, så du ikke mister dine penge under dit køb.
Når du har betalt ved kassen, er det en god ide altid at tage et screenshot, så du har dokumentation på, at du har foretaget et køb, hvis nu du ikke modtager en mail på din ordrebekræftelse. Det skal dog siges, at det sjældent sker, at du ikke modtager en mail på din odre.  


 


Efter dit køb


Selvom du finder hjemmesiden troværdig, og du har betalt for din vare, er der lige nogle sidste ting, som du skal vide. Du skal holde øje med din konto, når de trækker pengene. Hvis de trækker et beløb, der ikke stemmer overens med den pris, som du godkendte ved betalingen skal du straks skrive en klage til virksomheden. Får du ikke noget svar på din klage, skal du kontakte din bank, som kan overføre pengene tilbage til din konto.
Husk, at du altid har 14 dages fortrydelsesret, når du handler online, hvis din vare er købt inden for EU. 


Vi håber, at du med disse råd nemt kan finde frem til, om webshoppen er troværdig og derfor er sikker at handle på.