Hvad er blue light briller, og hvorfor bør jeg overveje at købe et par?

Sponsoreret indhold: Har du problemer med at få sovet ordentligt? Og arbejder du meget foran en skærm? Så har de to ting måske noget med hinanden at gøre. Skærme udsender nemlig det såkaldte blå lys, som er en form for lys, som i høj kan påvirke vores søvn negativt. Særligt hvis du bruger skærmene kort inden sengetid.
Heldigvis er der noget, du selv kan gøre for at modvirke de negative effekter ved det blå lys. Du kan nemlig investere i et par såkaldte blue light briller. Sådanne briller kan beskytte dine øjne mod det blå lys. Du kan finde blue light briller både med og uden styrke. Så bruger du briller med styrke til daglig, kan du altså substituere dem med blue light briller efter behov.
I guiden her kan du lære mere om blue light briller, og hvad du bør tænke over, inden du køber et par.
Blå lys – hvad er det?
Blue light briller modvirker som nævnt blåt lys. Men hvad er blåt lys i det hele taget? Jo, det blå lys – eller blue light – kaldes også for ”synligt højenergilys”. Det kan komme fra mange forskellige kilder, men nogle af de særligt problematiske i det moderne samfund er mobiltelefonen og andre skærme.
Det blå lys fra skærmene har mange ligheder med lyset, der kommer fra solen. Netop derfor er det ikke så underligt, at det kan forstyrre oplevelsen af, hvornår det er tid til at sove.
Mere om blue light briller
En måde til effektivt at modvirke blue light inden sengetid er naturligvis slet ikke at benytte skærme om aftenen. For mange er dette dog en svær, ja måske næsten umulig opgave. Er du selv én af dem, kan blue light briller være et oplagt redskab.
Du kan få både blue light briller med og uden styrke. Således kan du altså også få dig et passende par, hvis du har brug virkningen fra almindelige briller.
Måden blue light briller fungerer på, er at de er forsynet med et særligt glas – det såkaldte blueglass. Dette brilleglas har et filter, som blokerer / absorberer en stor del af skærmenes blå lys. Foruden at have en positiv virkning ift. søvnen, gør det også, at øjnene vil kunne få lettere ved at slappe af. Dette betyder, at skærmbrillerne med blueglass også kan have en positiv virkning ift. diverse gener såsom tørre øjne, nakkesmerter og hovedpine.
Sådan finder du de rette bluelight briller for dig
Der findes mange forskellige gode bud på bluelight briller på det danske marked. Så hvilket par skal du lige vælge? For at finde ud af det kan det godt betale sig at foretage en smule research på egen hånd.
Én af de ting du kan gøre er at kigge efter professionelle tests af bluelight briller. Her er der tale om tests, som er udført af fagpersoner, som således må tænkes at vide, hvad de snakker om.
Noget andet du kan gøre er at kigge på eventuelle kundeanmeldelser. Der er mange steder, hvor ”rigtige” købere selv kan give deres besyv med på de produkter, de har købt. Det kunne eksempelvis være via en side som Trustpilot, hos forhandlerne eller i diverse kommentarfelter på fx blogs, Facebook m.v.
Slutteligt kan du også tage et nærmere kig på forhandlerne, du har med i dine overvejelser, inden du køber. Her kan det igen betale sig at kigge på Trustpilot, ligesom der også ofte vil være hjælp at finde via fx Google eller Facebook.
Prisen på blue light briller
Ligesom med så meget andet kan du finde blue light briller i flere forskellige prisklasser. Således kan du købe dem til en pris på ned mod få hundrede kroner, mens du naturligvis også kan finde langt dyrere modeller.
Andre tiltag i kampen mod det blå lys
Slutteligt er det værd at få med, at du naturligvis kan gøre andre ting for at modvirke blå lys end at benytte blue light briller.
Det mest oplagt tiltag er nok at lade helt være med at bruge skærme umiddelbart inden sengetid. Er du én af dem, der eksempelvis nyder at se TV, inden du skal sove, kan dette dog være svært. I sidste ende handler det dog meget om vaner, og det kan således være værd at prøve at se, om du eksempelvis kan finde andre, mere søvndyssende aktiviteter inden sengetid – det kunne eksempelvis være at læse en bog.
Herudover kan du også overveje at se efter, om din mobil, TV, PC eller lign. har indstillinger, der lader dig ændre på lyssammensætningen. Mange enheder i dag har dette indbygget. Er det ikke tilfældet for din enhed, kan du dog muligvis finde en app / et program, som gør det muligt – alt afhængig af hvilken specifik enhed der er tale om, naturligvis.