last.fm - til musikelskerne

Hvis du hører meget musik på WinAmp, eller Windows Media Player, så er last.fm et program du skal have. Bruger du ikke disse afspillere, er der også en rigtig fed feature, som enhver musikelsker vil - ja elske!
Når du har installeret last.fm registerer programmet automatisk det musik, som du hører på de nævnte afspillere.
Statistikken over, hvad du hører bliver samlet på siden last.fm, hvor du har din egen bruger. Her kan du bl.a. se, hvad du netop har afspillet, hvad dine mest afspillede numre, og musikere, har været den seneste uge, måned, eller al den tid du har været medlem af last.fm. Andre brugere kan også se, hvad du hører, og så kan du samle venner i din profil, der kunne se således ud:
Last FM brugerside
Og det er her det sjove begynder. For efter du har afspillet omkring 100 sange kan du finde andre mennesker, der har nogenlunde samme musiksmag som dig - fra hele verden. Og har man samme musiksmag har man ofte endnu mere tilfælles.
Da last.fm har alle disse menneskers musik-statistik i en database kan der trylles endnu en smart feature frem. Du kan vælge at lytte til det, der hedder "naboradio". Her afspiller last.fm kun musik, som du statistisk set vil kunne lide. Og det virker ganske fantastisk.
Men nu ved vi jo alle, at det ikke er altid man har lyst til at høre pop selvom man normalt godt kan lide det. Derfor er der i klienten, på computeren, indbygget en smart feature. Her kan du skrive navnet på en artist - f.eks. Robbie Williams. Så vil programmet kun spille Robbie Williams, og musik der bliver afspillet af folk, der også afspiller Robbie Williams meget. Musikken bliver streamet fra nettet, så det er dog mest en feature for folk med bredbånd, hvilket programmet dog i sin helhed er.
Sådan ser det ud når du skal til at vælge Robbie Williams og lignende musik til afspilning i programmet:
Her kan du vælge hvilken artist musikken der afspilles skal ligne
last.fm er fuldstændigt gratis at bruge, man skal dog registrere sig under installationen. Dette er dog også fuldstændigt gratis og uden nogen former for adware og spam.
Til slut er last.fm en kilde til at finde en masse nyt musik. Gennem last.fm-venner, naboradioer og last.fm-streaming får man en masse relevante foreslag til en ny CD i pladesamlingen.
Prøv last.fm, du vil ikke fortryde det!
Du kan hente programmet lige her på Download Central.dk: Download last.fm