Ny expansion 28/02-22: Guild Wars 2 - End of Dragons

Guild Wars 2 - End of Dragons udkommer d. 28. februar 2022 og fungerer som afslutningen på et langt kapitel i Guild Wars’ historie. Det er nemlig slutningen på drage sagaen; the end of dragons, som titlen hentyder til. De sidste ti år har Guild Wars universet været fokuseret på de mægtige Elder Dragons, som er umådelige urkræfter, som bringer ødelæggelse til planeten og absorberer den magi, som måtte være på planeten, for derefter at gå i dvale igen de næste mange tusinde år.



Efter at have nedlagt i alt fem drager, og have mistet en masse allierede på vejen, er der nu kun én drage tilbage, som truer Tyrias folks sikkerhed. Den sidste drage er muligvis også den mest uhyggelige af dem alle, da ingen ved noget om den - vi kender ikke engang dens navn. Vi ved blot, at den ligger i dvale et sted i havets dybeste, og at den, når den viser sig, kommer til at være frygtindgydende; et sandt lovecraftian mareridt blandet med gamle japanske myter. Hvem vil vinde i sidste ende - og hvem vil vi miste på vejen? Køb den nye expansion og få svarene på disse spørgsmål. Du kan også downloade spillet gratis og prøve det af; faktisk kan du spille helt op til max level (level 80), uden at skulle have kreditkortet frem. På den tid kan du nå at få en masse spændende oplevelser og fornemme, om dette spil er noget for dig og noget, som du gerne vil investere i. 


 


Enden på en historie - cyklussen genfødes og slutningen på drage-sagaen?


Guild Wars 2 har hele tiden handlet om de forfærdelige Elder Dragons, som hver især repræsenterer et element eller en naturlov og dermed er deciderede urkræfter, som ikke er til at stole på eller håndtere. Efter ti år med drager på skemaet, er det nu på tide at afslutte dette kapitel i spillets historie. Eftersom titlen på den nye expansion er ‘End of Dragons’, må man regne med en noget storslået afslutning. 



Hvis du ikke er med på, hvad der er sket i Tyria over de sidste ti år i den virkelige verden, så er status quo, at kommandøren (din egen karakter) og deres allierede har formået at nedlægge fem ud af seks elder dragons: Zhaitan (død og mørke), Mordremoth (natur og sindet), Kralkatorrik (krystaller og vrede), Jormag (is og manipulation) og Primordus (ild og kaos). I mellemtiden har kommandøren opfostret den profetiske drage, Aurene, som fungerer som en prisme, der kan indeholde og ‘rense’ den enorme mængde magiske energi, som dragerne udleder når de nedlægges. 


Nu er der kun én Elder Dragon tilbage; den ukendte vanddrage, som ligger på lur et sted i det Uendelige Ocean, klar til at rejse sig som den ultimative fjende fra dybet, efter 10 års mysterier og uhyggelige historier. 


 


9 nye specialiseringer - 9 nye klasser, du kan spille som
















































 

Willbender (Guardian)


Willbender er den officielle kriger i Cantha, som bruger to sværd til at skære vej gennem deres fjender. 


De har høj mobilitet og kan dermed bevæge sig hurtigt over slagmarken med angreb, som kaster dem frem og tilbage og kun efterlader et nedbrændt areal bag dem. 


 

Vindicator (Revenant)


Vindicator er revenants nye specialisering - og traditionen tro, bruger de endnu engang deres bånd til den åndelige verden til at forbinde sig med fortidens legender. Denne gang er det to forskellige dødelige helte, som indgyder vindicatorens greatsword med energi. De to helte, som de kan arbejde sammen med er den Kurzickske leder Saint Viktor zu Heltzer og Luxon stammens helt, Archemorus, som begge ofrede sig for at dræbe den korrupte militant (og senere dæmon), Shiro Tagachi, som revenants også kan alliere sig med. 


 

Bladesworn (Warrior)


Bladesworn er krigere, som bruger et nyt form for våben kaldet en gunsaber, som er en blanding mellem et langt sværd og en riffel. Dette våben giver krigeren mulighed for både at angribe sine fjender på klods hold og fra en stor distance. 


Ydermere giver det anledning til brug af nye angrebsmuligheder med den enorme ildkraft, som findes i våbenets ammunitionskamre. 


 

Mechanist (Engineer)


Mechanist har skabt en allieret ud af solidt metal og jade krystaller. Infuseret med dette magiske mineral, kan mechanisten drage i kamp med en enorm, beskyttende mekanisk robot bag sig. 


Med alt fra raketter og rifler til bomber og lasere er denne robot den perfekte kampmakker, når du bevæger dig gennem Canthas skove og havområder. Mechanisten selv bruger primært en mace til at slå deres fjender på kort såvel som lang afstand. 


 
 

Untamed (Ranger)


Untamed bruger en hammer til at slå deres fjender i jorden. De bruger gamle teknikker og magiske konstellationer fra den mystiske Echovald Forest til at infusere sig selv og deres dyr med ur-kræfter, der giver dem ustoppelige og utænkelige evner. 


Canthas natur eksploderer bogstaveligt talt ud af deres symbiotiske angreb og dette vil slå deres fjender helt ud, tids nok til at deres dyr kan hoppe ind og flå fjenderne i stykker. 


 

Specter (Thief)


Specter er den nye thief specalisering. De specialiserer sig i mørket og i shadow magic og bruger i denne forbindelse et magisk scepter til at gøre deres venner stærkere og deres fjender svagere. Som en vampyr, suger de energien ud af det nærliggende område og sender energien videre til deres venner på frontlinjen. De kan bogstaveligt talt bade deres fjender og venner i skygger og mørke, hvilket både beskytter deres allierede og desorienterer og skræmmer deres fjender. 


 

Catalyst (Elementalist)


Catalyst er en elementalist, som bruger gamle teknikker til at manipulere med elementerne. De bruger en hammer og et lille stykke jade teknologi, som flyver ved siden af dem på alle tidspunkter. Med denne lille jade sfære, kan de kanalisere de fire elementer og kaste sfæren som en bombe mod deres fjender. Gennem det magiske objekt, får de også adgang til allierede primale energier, som rejser sig fra jorden eller falder ned fra himlen og hjælper med at beskytte dem -  alt fra den fyrige føniks til de mægtige elementale drager, vil hjælpe catalysten med at overleve i dette fremmede land. 


 
 

Virtuoso (Mesmer)


Virtuoso er mesmerens nye specialisering. De tager deres udspring i mesmerens bedrageriske strategier, men virtuosoen er sindets dukkefører - og de er dødsensfarlige. I stedet for at projicere sig selv i form af fantomer og kloner, vælger denne specialisering i stedet at skabe imaginære knive og sværd, som de kan kaste mod deres fjender og stikke dem ihjel med, på lang afstand. Og mentale knive er endnu mere drabelige end virkelig klinger.


 

Harbinger (Necromancer)


Harbinger er en necromancer, som spiller et beskidt spil. De bruger gift til at beskadige sig selv og alle omkring dem, så de derved kan opnå overmenneskelige kræfter. Armeret med bomber fyldt med gas, en pistol, der skyder giftkugler ud og et assortement af forskellige drabelige eliksirer, er harbingeren Canthas mareridt i dødelig form. 





En ny, hjælpsom ven - sig goddag til Jade Bots


Jade teknologien har udviklet sig en hel del - og Canthas borgere gør nu aktivt brug af jade bots, som er små robotter, der hjælper med dagligdagen. Kommandøren og deres venner får mulighed for at få deres egne jade bots, som tager med dem på rejsen gennem Cantha og giver spilleren adgang til en masse nye livskvaliteter, når først de får låst op for dem og deres udvidelser. Og så hjælper det selvfølgelig altid at robotten har personlighed og ser sød ud; det kan man ikke beklage sig over. 


Jade bots kan hjælpe med alt lige fra at give spilleren liv, når de er ved at tabe til fjenden, hjælpe dem med at flyve højere, når de falder langt ned med deres glider og endda sætte fart på deres eksisterende mounts og meget mere. 



* Der er meget mere at udforske og opleve i Guild Wars 2's nye expansion - du kan læse mere om hvad du helt konkret kan forvente af den nye expansion på vores kollegers side, i deres Guild Wars 2 EoD artikel. Her kan du blandt andet læse om den nye mount, som kan bære to personer, fiskeri i (og udenfor) Cantha, samt hvordan du kan få din egen båd at sejle rundt i Cantha i.