Sådan tester du din hjemmeside med forskellige bredbåndhastigheder

En hjemmeside eller webshop skal i 2017 fungere på alle enheder og på alle bredbåndsforbindelser. Det betyder, at din side skal vises hurtigt ligegyldigt om en besøgende bruger en computer med fiberbredbånd eller en smartphone med en svag 3G forbindelse.

I denne artikel viser vi dig, hvordan du ved hjælp af Googles Chrome browser kan teste din side med forskellige internethastigheder.

Hastigheden er vigtig for din SEO

Det er vigtigere end nogensinde før for dine placeringer i Google, at din side loader hurtigt. Google har meldt klart ud, at de anvender sidens hastighed som et parameter for, hvor den placeres i søgeresultaterne.

Google ved nemlig godt, at flere og flere bruger mobilen til at surfe på nettet med, og på disse enheder er det sjældent, at man har en virkelig hurtig bredbåndsforbindelse. De vægter det derfor højt, at en side loader hurtigt ligegyldigt hvilken forbindelse brugeren har.

Som en del af dit SEO arbejde, er det derfor vigtigt at også har fokus på din sides hastighed. Ved at bruge vores metode nedenfor, kan du teste, hvordan din side fungerer på forskellige forbindelser.

Tid til throttling

I Google Chrome browseren findes der en indbygget funktion kaldet throttling. Med denne funktion kan du vælge med hvilken internethastighed du vil se din se, og på den måde få et ndblik i, hvordan en bruger på en anden type forbindelse end din egen vil opleve siden.

For at bruge throttling, skal du højreklikkke på din side og vælge ”Undersøg side”. Dette åbner en nyt vindue, hvor du skal vælge ”Network”, som vist nedenfor:

 

Herefter kan du under ”No throttling” vælge den type forbindelse, du vil se din side med. Prøv at vælge f.eks. 3G forbindelse og reload din side. Går det hurtigt nok, synes du?

Din side er langsom – hvad gør du?

Viser det sig, at din side loader ekstremt langsomt på f.eks. en 3G forbindelse, så kan du overveje at prøve at hastighedsoptimere din side. Det kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte, og det kan derfor anbefales f.eks. at tage på et kort SEO kursus, hvor emnet hastighedsoptimering med henblik på SEO ofte gennemgås. SEO kurser kan både tages online og offline (fysisk kursus).

Hvis du ikke har lyst til at tage på et kursus, så findes der også masser af artikler på nettet som beskriver, hvordan du i praksis kan hastighedsoptimere din side.