Skab større sikkerhed på hjemmekontoret med disse gode råd

 I kølvandet på den globale pandemi er der skabt op til flere forskellige ændringer i vores hverdag og arbejdsliv, som ser ud til at være ændret permanent. En af de ting, der er blevet kraftigt påvirket, er måden vi arbejder på. Ved nedlukningen blev mange arbejdere sendt hjem, og selvom pandemien flere steder er på retræte, så har mange virksomheder valgt at give medarbejderne muligheden for stadig at arbejde meget hjemme. Men er vores hjemmekontor sikkerhedsmæssigt gearet til at arbejde hjemmefra? Og kan vi i den forbindelse gør mere for øge cybersikkerheden yderligere, når vi arbejder hjemmefra? Læs med og få et par gode råd med på vejen.


 


 


Skab en sikker forbindelse, når der holdes online møder


Online møder er blevet en fast del af de nye arbejdsformer, da medarbejderne nu skal kommunikere på tværs af geografiske lokationer i stedet for at være samlet i et mødelokale i firmaet. Når man benytter et webkamera til videomøder, kunne man i den forbindelse sørge for at sikre sin internetforbindelse med en VPN. Dermed vil hverken hackere eller andre cyberkriminelle kunne trænge igennem til mødet eller de vigtige firmaoplysninger som deles online.


 


 


Reducér brugen af firmacomputeren til private anliggender


Alle skal passe på deres privatliv, når de færdes online. For der kan gemme sig alle mulige former for cybertrusler på nettet som for eksempel virus virus og malware. Benytter man i stigende grad sin arbejdscomputer til alle mulige former for private anliggender, løber man før eller siden risikoen for at støde på cybermæssige uheldigheder, hvor der kan gemme sig vira eller malware i forskellige former. At inficere sin egen computer med virus er et problem nok i sig selv, men at løbe risikoen for at sætte sin egen arbejdsplads i problemer kan være ekstra problematisk. For en selv og i den grad også for virksomheden.


 


 


Få styr på Phishing-fænomenet


Du har måske hørt om begrebet hørt om begrebet før uden egentlig at vide, hvad det er. Der er tale om snedige måder, hvorpå personer forsøger at tiltuske sig vigtige personoplysninger, kodeord eller penge fra uskyldige borgere. Det sker ikke blot i form af sms’er eller opkald, hvori kriminelle udgiver sig for at stamme fra officielle instanser. Det kan i lige så høj grad være i form af særligt snedige mails, som kan ligne alt lige fra beskeder fra din bank, PostNord, skattevæsenet eller andre. Man bør derfor træde varsomt, når man får mails fra særlige instanser og organisationer, som man ikke selv har været i kontakt med. En god idé er at tjekke den pågældende mailadresse eller selve telefonnummeret, hvorfra sms’en eller opkaldet stammer fra.


 


 


Opdater systemerne og programmerne


Der er en grund til at der hele tiden udsendes nye opdateringer til diverse systemer og applikationer. Disse opdateringer udgør ofte sikkerhedsmæssige tiltag, som hele tiden udvikles for at holde trit med cyber-truslerne. Derfor gør man klogt i altid at have opdateret sine browsere, programmer og systemer for at være sikker på, at man altid har den seneste nye version med alle de nye tiltag. Det øger IT-sikkerheden i dit system


 


 


Skab stærke kodeord


Sørg også efter bedste evne at skabe stærke og komplicerede kodeord, og prøv efter bedste evne at variere dem fra portal til portal. På den måde undgår man at en eventuel hacker vil have adgang til samtlige af dine logins, hvis et kodeord brydes.