Download SketchUp til Mac gratis herunder
SketchUp til Mac: Download 3D-arkitektprogrammet gratis
Går du med en drøm om at blive arkitekt? Eller har du måske et drømmehus i tankerne, som du gerne vil have visualiseret, så du kan vise venner, familie og andre præcis hvordan det skal se ud? Så kan SketchUp meget vel være et program der er noget for dig. SketchUp er et stykke software udviklet til tredimensionelt grafisk design hovedsageligt af bygninger og strukturer. Det er imponerende brugervenligt og samtidigt meget detaljeorienteret. Derfor begrænser SketchUp sig heller ikke kun til arkitektoniske illustrationer, og programmet kan derfor frit benyttes til andre arbejdsrelaterede kreationer eller som en hobby. Denne udgave er til Mac, og den er ganske gratis, men der findes også en Windows-udgave, hvis det er dit valgte styresystem. Programmet installeres nemt og hurtigt, så du kan komme godt i gang med at skabe dine personlige 3D-kreationer.
Programmets opbygning
SketchUp har et hav af funktioner, men er bygget simpelt op, så alle kan være med. Som man kender det fra programmer som Word, er alle funktionerne at finde i toppen af skærmen. Det er et klassisk værktøjsprogram, som eksempelvis PhotoShop, InDesign eller Paint, hvor ikoner illustrerer hvilke værktøjer der er tilgængelige. Det er mange af de samme værktøjer, som man kender fra de førnævnte programmer, der gøres brug af i SketchUp. Eksempelvis forstørrelsesglasset, malerspanden, viskelæderet, zoom og frihånd. Selvom programmet kan bruges af helt friske nybegyndere, er det stadigvæk også tiltænkt professionelle arkitekter og andre, der arbejder med 3D-modellering.
Funktionerne
Programmet kan stort set skabe alt, hvad din fantasi kan kreere. Det er dermed dig selv og din egen fantasi, der sætter grænserne for programmets uendelige muligheder. Funktionerne i programmet besidder en række underfaner, der gør det muligt for dig at skræddersy din 3D-kreation og sætte dit eget præg på den. I underfanerne kan du eksempelvis vælge lige det materiale, som du ønsker at gøre brug af. Mursten, metal, træ, vand og meget andet er for eksempel valgbare justeringer til materiale-funktionen.
Det begrænses dog selvfølgelig ikke til grupper af materialer som mursten. Når du har valgt mursten, dukker en række valgmuligheder op af forskellige typer mursten, og her kan du så specificere præcis hvilken type mursten du ønsker.
Kameraet
Eftersom programmet arbejder tredimensionelt, er det vigtigt at kunne navigere rundt i din kreation, som var det den virkelige verden. Kameraet styres af din mus, hvor du nemt kan flytte dig rundt i landskabet og zoome ind hvor du vil fokusere.
Eftersom programmet kan bruges til lidt af hvert, er det i SketchUp meget befriende, at kameraet er så nemt at navigere med, ligegyldigt om din kreation er meget lille eller enormt stor.
SketchUps udvikling
SketchUp blev udviklet af den amerikanske software-producent Last Software i 1999, hvorefter programmet blev tilgængeligt på markedet i 2000. Programmet opnåede øjeblikkelig og stigende succes kort efter dets tilblivelse, og fik meget anerkendelse særligt for dets brugervenlighed, samt de muligheder som det tilbyder brugerne.
Denne succes fangede også internet-giganten Google, hvilket førte til, at Last Software i 2006 blev opkøbt af Google. Efterfølgende skiftede programmet navn til Google SketchUp, og Google videreudviklede på programmet. Kort efter blev der tilføjet en Google Earth-funktion til SketchUp, hvor brugerne kan tage deres kreationer fra SketchUp, og placere dem i den virkelige verden gennem Google Earth. Denne funktion gør det derfor meget nemmere at visualisere, hvordan eksempelvis en bygning kommer til at se ud, lige præcis der hvor arkitekten har tiltænkt, at den skal være. I 2012 annoncerede det amerikanske navigationsselskab Trimble Navigation, at de netop havde købt SketchUp af Google. Programmet kendes derfor nu under navnet Trimble SketchUp, eller helt enkelt bare SketchUp, som det også hed, da det blev introduceret i 2000.
Styresystem
Denne udgave af SketchUp er forbeholdt Mac OS-brugere, men ønsker du at benytte programmet på Windows, skal du ikke snydes. SketchUp Pro til Windows kan også downloades, her i en gratis prøveperiode på 30 dage. Prøveperioden giver dig rig mulighed for at udforske programmet, og undersøge om det er noget for dig. Når de 30 dage er overstået, koster det penge at få adgang til programmet og dets enorme udvalg af funktioner.
Prisen for det fulde program er 4.416 DKK, hvilket kan lyde som mange penge, men for et 3D-modelleringsprogram i denne klasse må det siges at være pengene værd. Lignende programmer koster gerne langt mere, så her kan SketchUp Pro til Windows varmt anbefales – særligt med tanke på programmets store popularitet blandt professionelle arkitekter og bygningskonstruktører.
Alternativer til SketchUp
SketchUps 3D-modellering kan som nævnt benyttes til meget andet end arkitektur og bygningskonstruktioner, men det er dog tiltænkt som et program til hovedsageligt disse kreationer. Ønsker du derfor at finde et andet program til tredimensionelle illustrationer, er der andre alternativer her på siden.
Ønskr du at skabe dit drømmehus, men hvor SketchUp måske fokuserer mere på det ydre design, vil du gerne gå i detaljerne med indretningen, så kan DreamPlan Home Design måske være noget for dig. Programmet er gratis og let anvendeligt. Det kræver ingen træning at give sig i kast med – alt det kræver er fantasien til at skræddersy lige netop dit drømmehjem. Programmet har et kæmpe udvalg af møbler, planter og dekorationer, hvilket er nok til timevis af detaljeorienteret underholdning. Programmet fås også i en version til Mac styresystem, som kan hentes helt gratis her.
Konklusion
SketchUp til Mac er et fantastisk stykke software, der gør det muligt at skabe alle de konstruktioner, som brugerens fantasi kan visualisere. Det er meget nemt at installere og gøre brug af, mens værktøjerne giver dig al den hjælp der kræves, når en professionel arkitekt skal lave en tredimensionel model af en bygning eller anden konstruktion. Det er helt ligetil af finde rundt imellem de forskellige funktioner, og kan også bruges af amatører til at lave andet end arkitektoniske værker. Denne udgave her er til Mac, men en Windows-udgave findes lige her. Mac-udgaven her er gratis, mens Windows-udgaven indeholder en gratis prøveperiode på 30 dage, der giver dig mere end rigelig tid til at finde ud af, om du har en skjult passion for 3D-modellering. Efter de 30 dage kan adgang til programmet tilkøbes for et engangsbeløb.
Muligheder for download af SketchUp til Mac - Danske servere
Download SketchUp til Mac her (gratis og kontrolleret for virus)Detaljeret information om SketchUp til Mac
-
Licens:
Freeware -
Størrelse:
41 MB -
Version:
8.0 -
Tilføjet:
22/07-2011 -
Sidst opdateret:
14/12-2018 -
Kritikers vurdering:
80/100 points -
Understøtter officielt OS:
Mac OS X (10.5+) -
Producent:
Trimble Navigation