Alle de vigtigste nyheder fra Apple Event 2021 (Oktober)

Apple er verdenskendt for deres begivenhedsrige ‘Events’, hvor de løfter sløret for kommende produkter, opdateringer og nyheder. Disse begivenheder afholdes normalt to gange om året; i år med et event i September og Oktober. Begivenhederne foregår inde i Apples imponerende cirkel-formede base i Cupertino, Californien, og præsenteres af Tim Cook.


Bemærk: hvis du bruger ASL til at tilgå information, kan du se det originale event med en tilkoblet ASL ekspert ved siden af, lige her.



Nye AirPods - billigere mellemløsning med bedre lyd


AirPods har længe været nogle af lyd-industriens mest solgte og brugte in-ear høretelefoner. Indtil videre har Apple haft to varianter på markedet i 2021; den dyre AirPods Pro model og den billigere AirPods generation 2. 


Forskellen på de to findes blandt andet i muligheden for at bruge Spatial Audio i pro-versionen, men ikke de originale AirPods. Derudover slutter pro-versionen til inde i øret med små tilpasselige øre-propper, som går ind i øret, hvor de almindelige AirPods hænger i øret uden at gå ind i ørekanalen. 


Forskelle mellem de forskellige AirPods


Skridtet mellem AirPods og Pro har hele tiden været stor; både i forhold til hvad man fik med, hvordan designet så ud (de almindelige er aflange, hvor pro versionen er kort og afstumpet), hvordan lyden høres og prisen. Men i dette event har der været fokus på at flere brugere skal få glæde af Apples produkter; derfor har de valgt at lave en model, som lægger sig imellem de to varianter, i alle de førnævnte kategorier. 


Den nye 3. generation af AirPods kan købes fra d. 26. oktober 2021 og ligner meget pro-versionen, dog uden de små dutter, der skal ind i øret. Den 3. generation koster 1550 kroner, i forhold til 2. generationens 1129 kr. og pro-versionens 2220 kr. 


Ligheder mellem AirPods 3 og AirPods Pro


Ligesom pro-versionen indeholder den nye generation også spatial audio, som gør lyden mere levende, og placerer lyden rundt om dig, både foran, bagved, over og under og til alle sider, frem for stereoens normale højre-venstre lyd. Med adaptiv EQ justeres lydens høje og lave toner automatisk når du hører musik, afhængig af dit øres form - mikrofoner indeni høretelefonerne mærker hvad du hører, og kan derefter justere diverse frekvenser for at levere det bedste resultat. 


Deres battery life er også langt bedre end på 2. generationen; både i selve høretelefonerne og oplader-etuiet, som også kan oplade gennem Apples Magsafe Charging. 


3. generationen er også sved- og vandafvisende, så de kan klare regn og hård træning hvor du sveder meget - men bør ikke tages med i svømmehallen eller badet. 


Den 3. generation kommer også med Siri installeret og en bedre hudsensor, som kan mærke om høretelefonerne sidder i dine ører, eller ligger på en flad overflade eller andre steder, hvor de ikke bør afspille lyd for at spare på strømmen.



HomePod Mini - mere farverige


Der har været særligt fokus på musik i Oktober eventet, da Apple også har valgt at lancere en række af nye HomePod mini. HomePods er ikke understøttet på dansk og kan derfor ikke købes i Danmark, men kan godt købes i udlandet og bruges på engelsk (eller et af de andre understøttede sprog). 


De nye farver er gul, orange, blå, hvid og sort, i et kugle-formet design, med en flot lysende touch overflade. Displayet har samme farve som selve HomePoden. HomePod er også særligt smart, fordi den kan bruges som kommunikationsenhed, så du kan sende lydbeskeder direkte til enheden derhjemme (så de andre du bor med kan få beskeder med din stemme direkte), selv når du er på farten.


Prisen på den nye HomePod Mini er $99, hvilket er en god pris i forhold til hvor god lyd du får i den kompakte højtaler. Derudover virker det dog ikke til at der er sket det helt store i de nye højtalere, udover det nye design. Siri kan stadig kende forskel på forskellige brugere som taler til hende og med flere HomePod minis kan du også stadig forbinde dem, så de spreder information og meddelelser med hinanden. 



Apple Music - endnu flere playlister


Der er også kommet mindre forbedringer til Apple Music for at gøre musiktjenesten endnu bedre. Sammen med de nye AirPods og HomePods har Apple også valgt at gøre den trådløse musik oplevelse endnu mere praktisk. Apple Music tilbyder en overflod af playlister, som laves og opdateres af nogle af Apples dygtigste musik kuratorer. 


Indtil videre eksisterer der mere end 30.000 playlister i deres katalog. Men i fremtiden vil det blive meget nemmere at finde lige netop den playliste, du står og leder efter i en bestemt situation. 


Skal du holde et middagsselskab, dyrke yoga, have kickstartet din forfest, eller bruge en playliste med gamle sange fra din ungdom, så kan du nu bare bede Siri om at finde noget bestemt musik, som passer til dit humør. Indtil videre har du altid kunne bede Siri om at spille en af dine egne playlister eller en bestemt kunstner eller album, som du særligt kan lide. Du siger blot: “Siri play _________” og så indsætter du selv eksempler på humør eller aktiviteter, som du gerne vil have underlægs musik til. 


Eksempler på de nye playlister


I event-videoen kommer de med nogle specifikke eksempler på nye playlister, du kan bede Siri om at afspille. Du kan blandt andet bede om en playliste som kan støtte dig når du føler dig stresset og angst, en eksotisk ø playliste, musik som er særligt godt til pool parties eller når du er ude at jogge, eller hvad med en playliste som passer til en hyggelig brætspilsaften med dine venner, eller når du står og laver mad med din familie. 


 


Ud over disse informationer blev der også blandt andet offentliggjort nye Macbook pros, som med deres opdaterede hardware spiller godt sammen med MacOS Monterey og takket være opdaterede Apple Silicon Chips gør den redesigned Macbook Pro endnu vildere; selv med den manglende touch bar. 


Du kan læse mere om de nye Macbooks og de tidligere udgivelser fra September, som blandt andet indeholder nye Apple Watches, opdateringer til Apple TV, en iPad mini og deres iPhone 13 lineup ovre ved vores kollegaer.