Download Deathloop gratis herunder
Download Deathloop og få endeløse mængder af sjov
I dette spil skal du ikke overleve, faktisk så opfordrer Arkane Studios og Bethesda, som er bag produktionen og udgivelsen af produktet, til at du lader døden tage dig et par gange. I det mindste indtil du har lært hvordan verden hænger sammen og hvordan du kan overvinde spillets fælder.
Hvis det ikke lykkes første gang … så dø, og dø igen
Temaet for Deathloop ligger i navnet på spillet - du er fanget i et tidsloop, som kaster dig mellem liv og død. Det handler om at gå ind i spillet uden intentionen om at klare en udfordring hvor du overhovedet ikke dør, som mange gør i andre spil, for at gøre spillet sværere.
I Deathloop vil det være umuligt for dig at løse øens gåder uden at dø mindst én gang - hele idéen er netop at se døden som et værktøj, du nu kan gøre brug af: i stedet for at frygte en kugle for panden, så kan det give dig mulighed for at nå forskellige steder af øen og oplåse disses hemmeligheder, så du senere kan bruge det til din egen fordel.
Et murder puzzle, som kun du kan løse
Hovedpersonen i spillet er en snigmorder, som er blevet hyret til at nedlægge øens otte ledere, som er med til at opretholde tidslommens genstart hver dag.
Du har dermed 24 timer til at få dræbt alle otte Visionaries, mens deres håndlangere jagter dig.
Gruppens farligste medlem, Julianna, jagter dig dog også ulig de andre ledere, som passivt vandrer rundt i deres del af kortet. Julianna kan også blive spillet af en anden spiller i Deathloops online multiplayer, hvilket gør hende endnu sværere at bekæmpe og overleve.
Dit største problem er, at dagen genstarter efter et døgn, så det er op til dig, at finde den ultimative kombination og den rigtige tidsmæssige rækkefølge til at få slået folk ihjel, uden at det kommer til at påvirke de resterende Visionaries.
Distrikter og tidsperioder som naturlig kryds-barriere
Du er ikke på lånt tid i Deathloop - du kommer ikke til at blive åndet i nakken af et ur, som hele tiden tvinger dig til at skynde dig med at blive færdig til tiden. Som vi allerede har forklaret, så fungerer tiden mærkeligt på øen og da du altid kan genstarte dagen, ved at dø, giver det faktisk god mening, at dette ikke er en aktiv del af gameplayet.
Det betyder dog ikke, at der slet ikke skal gøres tidsmæssige overvejelser. Som beskrevet i afsnittet ovenfor, så bliver du nødt til at være smart med hvilken rækkefølge du gør ting i.
Dette er på grund af spillets distrikter og tidsperioder. Distrikterne er forskellige dele af kortet, som de otte Visionaries kan befinde sig i. Der er fire tidsperioder: morgen, middag, eftermiddag og aften. Det vil sige, at hvis du vælger at tage til fest-palæet om morgenen, vil situationen og personerne du kan møde der, være helt anderledes end hvis du tager derhen til festen, som foregår om aftenen.
Som et puslespil, er det altså din pligt at finde den rette kombination af Visionaries i distrikter på bestemte tidspunkter, for at sikre en så uproblematisk nedlæggelse af gruppen, som muligt.
Tidsperioderne er dog baseret på mere end almindelige dags timer. Vejret ændrer sig også markant, hvilket både skaber forandringer i miljøet fra et visuelt standpunkt, men kommer også til at påvirke måden, du spiller på. For eksempel vil du i nogle distrikter på bestemte tidspunkter opleve en snestorm, som både kan gøre det svært at se foran sig, men som til gengæld også fryser søer og havet over, hvilket giver dig nye muligheder for at bevæge dig rundt, end hvad du havde før.
Dræb Visionaries, stjæl deres Slab og skyd dig vej gennem Blackreef
Der er mange måder, du kan gå på jagt efter disse Visionaries på. I din tid på Blackreef vil du samle mange forskellige våben op, som du løbende kan opgradere, så du får nye spillemuligheder.
Når du dræber de otte hovedskurke, får du også mulighed for at opsamle særlige kræfter, som minder om BioShocks vigors, hvis du har spillet disse spil. I den ene hånd kan du derfor bære et våben og i den anden kan du have en særlig overnaturlig kraft (kaldet ‘Slabs’), som for eksempel kan gøre det muligt for dig at gøre dig usynlig, teleportere dig bag fjender, eller flytte ting med telekinese kræfter.
Når hovedpersonen, Colt, er død flere gange, kan han ende med at miste de våben og evner, han har samlet op. Dog kan der opsamles et middel, som hedder ‘Residuum’, som kan tilføres ens våben, så de bæres med over, hvis du skulle være så uheldig at dø (hvilket kommer til at ske).
En eksklusiv titel, baseret på tidligere spiltitlers succes
Deathloop er udkommet som en eksklusiv titel til Sonys Playstation 5 og til Windows computere. Overordnet set, har playstation versionen fået endnu højere og flottere anmeldelser end windows versionen, men dette er højst sandsynligt grundet playstationens dualshock controller, som er designet til at give en meget realistisk haptisk feedback.
Denne gør det blandt andet muligt at mærke en fysisk forskel på hvilket våben, du angriber med og tit vil du også kunne mærke forskel på den overflade, din karakter løber på.
Alt dette går computer brugerne desværre glip af - til gengæld har de mulighed for hurtigere at flytte deres sigtekorn og skyde mere præcist, grundet musens effektive natur.
Du kan købe (og læse om) titlen til PS5 på siden her.
Her på vores side har vi linket direkte til Bethesdas hjemmeside, hvor du kan købe spillet, men hvis du har en Steam konto, så kan du købe spillet gennem deres side.
Spillet minder meget om lignende titler, såsom Dark Souls, som også bruger spillerens gentagende død som et decideret lærings instrument.
Andre titler fra Bethesda Softworks
Bethesda er gennem årene blevet et AAA firma, som udgiver store spil. På vores side har vi indtil videre anmeldt to af deres spil, som du kan læse om og spille i dag.
Det første spil er The Elder Scrolls Arena, som er et rollespil baseret i TES serien. Du klikker dig rundt i en verden, i et first-person perspektiv, mens du forsøger at redde landets kejser og til sidst samle the Staff of Chaos, ved at finde dens tabte dele.
Fallout 76 er et MMORPG, baseret i et dystopisk USA, som er hærget af atomkrig. Efter at have tilbragt flere år under jorden i en sikker bunker, er det nu på tide, at du bevæger dig op til overfladen. Men er du helt alene, eller ligger der noget på lur, på den giftige overflade?
Konklusion
Deathloop føles som et innovativt spil, som fordrejer dine forudindtagede holdninger til gaming. Spillet er farverigt, fuld af højt tempo og er ikke så repetitivt, som mange af de andre liv/død mekaniske spil eller tidsloop spil som findes på markedet.
Med de tilføjede multiplayer muligheder, løber du ikke just tør for nye oplevelser i dette univers - og derudover har du også muligheden for selv at blive Julianna og udleve din drøm om at blive en superskurk i et andet menneskes liv.
Spil strategisk smart i dette kat efter musen (cat and mouse) spil, hvor du skal overvinde nogle af de værst tænkelige skurke inden de nedlægger dig og tvinger dig til at starte dagen forfra.
Muligheder for download af Deathloop - Danske servere
Download Deathloop her (gratis og kontrolleret for virus)Detaljeret information om Deathloop
-
Licens:
Media -
Størrelse:
30 MB -
Version:
1.0 -
Tilføjet:
15/09-2021 -
Sidst opdateret:
22/09-2021 -
Kritikers vurdering:
100/100 points -
Understøtter officielt OS:
Windows, PS5 -
Producent:
Bethesda -