Download GPU-Z gratis herunder
Download gratis GPU-Z, hvor du kan få al info om dit grafikkort og GPU’er samt live-tjekke en lang række data.
TechPowerUp har udviklet dette lille værktøj, der giver dig en lang række informationer om dit grafikkort og dine GPU’er.
Når programmet åbnes, bliver du øverst præsenteret for det specifikke grafikkort, som din computer har. Derunder følger alle de informationer, du har brug for.
Brugervenlighed
Er du ikke den største teknikker, eller har du ikke tidligere støt på mange af de nævnte begreber og kategorier, så er programmet heldigvis udviklet til at hjælpe. Når du holder musen henover en af de mange info-kasser, popper der nemlig en info-boks op, der letforståeligt beskriver, hvad det er for et element, som du præsenteres for. Dog skal det nævnes, at programmet udelukkende er på engelsk. Derfor kan der godt opstå komplikationer grundet sprogbarrieren, men som sagt, har udviklerne gjort deres bedste for at forklare de ellers komplicerede elementer så godt som muligt.
Undersøg i realtid
En af de bedste features ved programmet, møder du ikke på dets startside. Klikker du på menuen Sensors øverst i programmet, får du nemlig muligheden for at se dine GPU’ers arbejdsbyrde og status i realtid.
Her kan du selv bestemme hvilke informationer, du skal se i realtid, og kan eksempelvis se dine GPU’ers temperatur. Dermed kan du også teste, om din computer skulle blive for varm, når du eksempelvis spiller et stort og krævende spil. Tænder du for spillet, og holder øje med sensor-menuen undervejs, vil du kunne se, om du bør opgradere din computers hardware, eller om du er godt kørende. Temperaturmåleren er som standard sat til at måle den nuværende temperatur, men kan også skiftes til i stedet at vise den højeste, laveste eller gennemsnitlige måling.
Tag programmet med dig
Som nævnt er der tale om et forholdsvis lille program. Det fylder nærmest ingenting, og behøves ikke at blive installeret. Det kan startes op direkte, hvilket derfor også betyder, at du kan have det med dig rundt på et USB-stik. Du trækker simpelthen bare programmet fra din computer over på et USB-stik, og så kan du tjekke grafikkort og GPU’er på alle systemer du møder. Dermed behøver du heller ikke at trække programmet fra USB-stikket over til de andre computere - du kan åbne det op direkte fra USB-stikket. Du kan altså lynhurtigt og simpelt benytte programmet hvor end du kommer.
Lookup-funktionen
Eftersom at du med GPU-Z konstant kan tjekke, om dit grafikkort lever op til dine krav, skal du selvfølgelig også have muligheden for at se, hvilke andre grafikkort der kan være nyttige. Klikker du på knappen Lookup i øverste højre hjørne, vil du blive dirigeret til TechPowerUp’s hjemmeside.
På denne finder du dit eget grafikkort og dets specifikationer beskrevet ned til mindste detalje. Du finder samtidigt også informationer om mange andre grafikkort, samt anmeldelser af disse. Dermed kan du finde et nyt og bedre grafikkort, hvis du skulle være interesseret i at opgradere.
Brugerfladen
Eftersom at GPU-Z blot indeholder et par menuer og funktioner, vil de fleste nok benåde programmet for dets forholdsvis uddaterede og uinspirerende design. Programmet er kort sagt ikke særlig pænt at kigge på, men det er heldigvis heller ikke der, at udviklerne har lagt deres fokus. Det har i stedet udviklet et program, der virker perfekt i alle dets funktioner, og så er det ovenikøbet gratis.
CPU-Z
GPU-Z er dog ikke det eneste program på markedet fra TechPowerUp. De har faktisk også et program, der hedder CPU-Z. Selvom de to navne minder om hinanden, er det ikke de samme informationer du får. Hvor GPU-Z fokuserer på grafikkort, fokuserer CPU-Z på din computers hardware, clocks og cacheinformationer. Ligesom GPU-Z fylder det nærmest ingenting og kan gavne dig helt gratis. Find mere information om CPU-Z og download det lige her.
Tilgængelighed
Programmet er udviklet til at analysere computere, der gør brug af Windows som styresystem. Det virker til samtlige af Windows’ styresystemer, men er altså ikke brugbart hos hverken Mac eller Linux. Du må derfor søge alternative programmer, hvis du er bruger af en af disse to.
Konklusion
GPU-Z er et fantastisk program til dig, der ønsker informationer om dit grafikkort samt dine GPU’er. Du får beskrevet alle informationer detaljeret, og får muligheden for at sammenligne dit grafikkort med de bedste på markedet. Dine GPU’er kan analyseres i realtid med sensor-menuen, mens programmets minimale størrelse betyder, at du kan have det med dig overalt på et USB-stik. Programmet er meget brugervenligt, men fås dog kun på engelsk. Dertil kommer et meget uinspirerende design, der dog bliver vejet op af, at programmet er fuldstændigt gratis at downloade.
Muligheder for download af GPU-Z - Danske servere
Download GPU-Z her (gratis og kontrolleret for virus)Detaljeret information om GPU-Z
-
Licens:
Freeware -
Størrelse:
6.8 MB -
Version:
2.26.0 -
Tilføjet:
18/11-2019 -
Sidst opdateret:
18/11-2019 -
Kritikers vurdering:
80/100 points -
Understøtter officielt OS:
Windows -
Producent:
TechPowerUp