3 gode råd til dig der skal have nyt mobilabonnement

Sponsoreret

Der findes rigtig mange udbydere af mobilabonnementer i Danmark. De alle påstår at have billige mobilabonnementer. Det gør det svært som forbruger at navigere i. For hvilken udbydere skal man gå med, og hvilket abonnement skal man vælge? Dertil kommer der spørgsmål såsom, hvornår et mobilabonnement egentlig er billigt (eller dyrt)?


For at du kan tage et valg og finde det rette mobilabonnement for dig, er det afgørende at du ved, hvad der er vigtigt for dig. Derfor kommer vi med 3 gode råd til, hvordan du kan finde det rette mobilabonnement.


Råd nr. 1: Tænk over dit forbrug


Først og fremmest er det relevant at finde ud af, hvordan dit forbrug er. Hvad har du egentlig brug for? Skriver du mange SMS’er eller ringer du oftere? Mange abonnementer i dag har fri sms og fri tale, men der er også mange abonnementer, der har begrænsning på disse ting. Derfor er det relevant at tænke over, hvordan dine forbrugsmønstre egentlig ser ud.


Der er mange der bruger deres mobil til at tjekke sociale medier og underholde sig selv på vej til skole, arbejde eller lign. Hvis du er en af dem der bruger sin mobil som underholdningskanal på farten, vil du ofte føle det nødvendigt at have data inkluderet i dit abonnement. Hvor meget data du har brug for, er meget individuelt - og også kun noget du selv kender svaret på. Se evt. på dine tidligere mobilregninger for at få et overblik over dit forbrugsmønster.


Råd nr. 2: Hold abonnementerne op overfor hinanden


Det kan være en stor hjælp at holde forskellige udbyderes abonnementer op mod hinanden for at finde det bedste til prisen. Det kan du dog først gøre, når du har taget stilling til dit forbrug og hvilke krav du har til dit mobilabonnement.


Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt det giver dig en tryghed at have ubegrænsede muligheder for forbrug af tale, sms og data. Hvis du holder abonnementerne op mod hinanden for at sammenligne, vil du ofte opleve, at abonnementer med frit forbrug er dyrere end dem med begrænsning. Dette giver selvfølgelig god mening. Her er det med at opveje, hvad du finder vigtigst: Muligheden for frit forbrug eller et billigere abonnement.


Hvis du vælger et abonnement med begrænset forbrug af sms, tale eller data, er det altid vigtigt at undersøge, hvad det koster, hvis du forbruger mere end det der er inkluderet i dit abonnement. Her kan priserne nemlig også variere rigtig meget, og det er surt at få en dyr efterregning, fordi man ikke på forhånd havde undersøgt prisen.


Råd nr. 3: Hvad er ellers inkluderet i abonnementet?


Mange abonnementer i dag har mulighed for roaming i udlandet, hvilket betyder at du kan have et begrænset dataforbrug i udlandet. Hvis du rejser meget i forbindelse med dit arbejde eller ofte er på udlandsferie kan det godt svare sig at finde et abonnement, hvor roaming er inkluderet. Tjek derfor altid dine muligheder for roaming i dit abonnement.


Samtidig tilbyder flere og flere udbydere mobilabonnementer med streamingtjenester inkluderet i abonnementet. Det er en stor fordel, hvis du godt kan lide at blive underholdt i hverdagen. De forskellige underholdningskanaler kan både indeholde film og serier samt lyd- og e-bøger. Det er derfor også vigtigt at tage stilling til inden du vælger dit abonnement.