Abandonware
Savner du din gamle Commodore 64 og Amiga?! Der er hjalp at hente i denne sektion. Vi har samlet det bedste abandonware fra back then, som du kvit og frit kan hente ned. Sa download los af vores gamle spil, og genopliv gladen fra de gode gamle dage!
Gratis Spil
Her har vi samlet spil, der er fuldstændig gratis at spille. Der er ikke tale om prøveversioner, eller lignende, men helt fulde spil, der gratis kan downloades. Kvaliteten på gratis spil kan være mindre god end på købte, men vi betræber os på, at ...
Fulde Spil
Her kan du downloade spil i deres fulde version. Ikke at forveksle med freeware spil, som du også finder her på DLC.dk, men under en anden hovedkategori lige til venstre for denne tekst. Fulde spil, er spil i deres fulde version, som ofte er begrænset i form af tid. Dermed kan d...
Spil Demoer
De nyeste og bedste spil demoer finder du her. Her er alt fra strategi til action spil demoer, og selvfolgelig har vi screenshots, og anmeldelser, tilknyttet hver enkelt spil demo.
Andet software til gamere
Der findes rigtig meget relevant software for gamere, der ikke er deciderede spil. Her tænkes bl.a. på modifikationer til eksisterende spil, walk-through guider og snydekoder. Ikke mindst også programmer, der øger din spil-oplevelser f.eks. ved at få grafikken i spi...
Spil på DLC.dk
Hos Downloadcentral.dk har vi en stor række spil, der både indebærer gratis spil, spildemoer, nye såvel som gamle spil, som måske vækker nostalgi til barndommen, hvor du har fået firkantede øjne af, at sidde oppe på dit værelse og spille disse spil. Her på siden finder du bl.a. spil som Sonic Games, Civilization og Tomb Raider: Underworld. Derudover finder du også andre former for software, der passer til gamere. Vi har 5 hovedkategorier: Abandonware, Gratis Spil, Fulde Spil, Spil Demoer, Andet software til gamere. Under disse hovedkategorier har vi yderligere placeret små underkategorier, som skal guide dig til hurtigt at finde det, du skal bruge.
Det første computerspil
De første computerspil, der udkom, var ”Noughts and Crosses”, som blev udviklet af A.S. Douglas i 1952 i forbindelse med sin ph.d.-opgave om human-computer interaction. Spillet var en singleplayer udgave af kryds og bolle, som man normalt er to til at spille i det fysiske spil. Spillet var dengang mere primitivt end hvad vi kender til i dag i forhold til computerspil. Det var bl.a. tekstbaseret og havde 3x3 felter, som var angivet med numre i hvert felt. Derudover skulle spilleren indgive sit træk via en drejetelefonskive og så ville den gamle EDSAC computer skrive sit træk.
I 1962 blev det næste spil udviklet i form af et to-personersspil kaldet ”Spacewar”, som var produceret til en PDP-1 computer. Dette spil er også værd at nævne, da det var banebrydende i forhold til, at det var det første interaktive spil. I Spacewar havde spillerne hver sit rumskib at styre, hvor de skulle skyde hinandens rumskibe med missiler.
Sidenhen blev der skabt flere og flere spil, som efterhånden gik bort fra den simple form og i dag har en mere avanceret teknologi bag sig.
Nyere teknologi
I forlængelse af, at computerne blev bedre udviklet og fik en mere avanceret teknologi, fulgte spillene også med i den udvikling. De første spil bestod kun af få farver og to dimensioner, hvor man kunne bevæge sig enten vertikalt eller horisontalt. Først i 1990’erne kom spil som ”Tomb Raider”, der i begyndelsen bestod af 400 polygoner, men senere i 2007 kom helt op på 7.000 polygoner, da ”Tomb Raider: Anniversary” udkom. Spillene bliver stadig udviklet år efter år, så forbrugerne kan få nye udfordringer og pænere omgivelser i spillene. Figurerne i spillene har fået mere bevægefrihed og ser mere naturlige ud, som man f.eks. bemærker i de nyeste FIFA-spil, når spillerne løber rundt på fodboldbanen og kan bøje deres knæ, uden at det ser stift og mekanisk ud. Derudover virker mange af omgivelserne i spil også mere livagtige og naturlige, hvor græsset f.eks. kan bevæge sig og har græsstrå frem for en lige flade.
De 5 mest populære gamle spil
Det kan være en individuel ting at afgøre, hvad der gør sig gældende som de 5 bedste gamle spil, så derfor vil vi blot nævne de gamle spil, som har været de mest populære i sin tid.
-
Minestryger
Det lille spil Minestryger, der er på alle computere i forvejen, har haft stor popularitet lige i begyndelsen af 00’erne. Minestryger blev spillet på arbejdspladsen, når man lige sad og skulle få tiden til at gå med noget andet. Derudover var det et af de første computerspil, som børn med en stationær computer kunne have glæde af, for at prøve et computerspil af. Minestryger har et begynderniveau med 10 miner, et øvet niveau med 40 miner og et ekspertniveau med 99 miner. Spillet gælder om, at undgå alle miner, som man bliver guidet til via talanvisninger. Talanvisningerne angiver hvor mange felter omkring, der indeholder miner. Derudover gælder det om, at få den bedste rekord, da der bliver taget tid på spillet.
-
Bubble Struggle
Har man gået i folkeskole i 00’erne, husker man som regel spillet Bubble Struggle, som blev udgivet i år 2002 med hele 72 baner. Bubble Struggle blev ofte spillet i pauserne på skolen, mens klassekammeraterne sad og heppede på hinanden. Spillet går ud på, at man styrer en lille djævel med en lille pistol, der skal skyde bolde, der deler sig i mindre størrelser og derved bliver flere og flere. Man styrer igennem de forskellige baner, hvor der kommer en række udfordringer, som bliver mere avancerede jo flere baner man gennemfører.
-
Super Mario
Mange af os kender også til Super Mario, der kommer i forskellige udgaver. Heraf er det Super Mario 3: Mario Forever, der er den mest populære udgave af dem. Mario var oprindeligt en figur i spillet Donkey Kong fra 1981, men fik sidenhen sine egne spil, som har opnået så stor popularitet, at folk i dag også vælger at klæde sig ud som den lille buttede italiener til Fastelavn og Halloween. Spillet går ud på, at styre Mario igennem en række baner med nogle udfordringer, hvor han skal besejre skurken Bowser eller skurken Donkey Kong, redde Prinsesse Peach fra at blive kidnappet, og stoppe skurken fra at overtage kongeriget Mushroom.
-
Roller Coaster Tycoon
I spillet Roller Coaster Tycoon gælder det om, at bygge succesrige forlystelsesparker, hvor de enten kan være uden et mål eller hvor de kan bygges ud fra nogle allerede definerede opgaver. Parkens succes bygger på, hvor mange gæster man har, hvad parkens samlede værdi er, overskud og gæsternes vurdering af forlystelsesparken. Udover selve forlystelserne kan man bygge boder, stier, toiletter, pynt og derudover lave en prisfastsættelse på billetter.
-
Max Payne
Spillet Max Payne, som også har figuren Max Payne i hovedrollen, er et PC-spil, som første gang udkom i år 2001 og sidenhen fik en ny udgave i år 2003 og år 2012. Det er et skydespil, hvor den tidligere NYPD-politimand Max Payne skal jagte de mennesker, der har været skyld i hans kones- og barns død. Igennem spillet får han nogle allierede i form af Mona Sax og den russiske mafia gangster Vladimir Lem, som hjælper ham.
På vores hjemmeside har vi yderligere lavet en artikel for sig om 5 af de bedste gamle spil, hvor du kan finde inspiration til det næste spil, du gerne vil spille.