5 tips til at vælge den rigtige gamer stol

Sponsoreret

 


Hvis du spiller meget computer, eller du bare sidder mange timer foran skærmen, kan en gamer stol være en virkelig god investering. Den giver god støtte og hjælper til en god kropsholdning. Den forbedrede kropsholdning kommer især af, at en gamer stol har et højt ryglæn, som holder dit hoved i den rette position og aflaster både ryg og nakke. Derudover har gamer stole armlæn, som hjælper med at holde dine arme i ro.


En gamer stol kan godt virke dyr i forhold til en almindelig billig kontorstol, men den er i høj grad værd at prioritere. Rigtig mange mennesker døjer med ondt i ryggen, lænden og nakken, hvilket ofte skyldes dårlige siddeforhold. Hvis vi kan lindre eller endda forebygge kropssmerter ved hjælp af en stol, er det helt klart pengene værd at investere i en god gamer stol. Er du i tvivl om, hvad du helt præcist skal kigge efter af specifikationer, kan du altid se på tests eller denne guide til de bedste gamer stole.


Ellers får du her fem tips til, hvad du med fordel kan kigge efter, når du skal finde din næste gamer stol.


1)     Pris – vælg en gamer stol efter dit budget


Det er en god idé at starte med at fastlægge et budget. Gamer stole kan koste alt fra 500 kroner til mange tusinde kroner. Der er som regel en sammenhæng mellem pris og kvalitet, men det er ikke sikkert, du har brug for den dyreste stol. Omvendt kan det være, det er penge godt givet ud, hvis du ofrer lidt mere for at komme højere op på kvalitetsstigen. Uanset hvad er det en god idé at tænke over dit budget, før du begynder at kigge på gamer stole. På den måde ved du, hvilket prisleje du cirka skal lede i – og så risikerer du ikke at blive fristet af ekstra dyre stole.


2)     Vælg den rette størrelse


Det gælder om at finde en gamer stol, der passer til din krop og din kropsbygning. Kig efter vægtkapacitet – det giver sig selv, at du bør vælge en stol, der kan bære dig. Her er det også vigtigt at skelne mellem gamer stole til voksne og gamer stole til børn og teenagere. Derudover kommer størrelsen også an på selve målene på stolen. Ryglænets højde og bredde skal passe din højde og kropsbygning.


Det er også vigtigt at overveje siddehøjden på stolen. Siddehøjden skal nemlig passe til både dit skrivebord og længden på dine ben. Hvis du har korte ben, men samtidigt et højt skrivebord, kan det være tricky at finde en gamer stol, hvor du både kan nå gulvet og få en optimal holdning i skuldrene.


3)     Overvej materialet – kunstlæder, stof eller mesh?


Mange gamer stole er lavet af PU-læder – også kaldet kunstlæder. Det er et praktisk materiale, som holder godt uden megen vedligeholdelse, og som du nemt kan tørre af med en fugtig klud. Derudover er PU-læder et forholdsvist billigt materiale, samtidig med at det giver mange designmuligheder. Derfor er det også et populært materiale blandt producenterne. En ulempe ved PU-læder er dog, at materialet ikke er særligt åndbart. Har du tendens til at svede, kan det derfor være, at du bør vælge et andet materiale.


Der findes også gamer stole i stof og mesh. Disse materialer giver stolen et mere minimalistisk og elegant udseende og en bedre åndbarhed. Mange voksne foretrækker gamer stole af stof eller mesh, da PU-læder godt kan gå hen at blive lidt for ”racer-agtigt”, hvilket i mange tilfælde passer bedre ind i teenageværelset.


4)     Tilkøb udstyr til gamer stolen


Hvis det er svært at få højden på stol og skrivebord til at passe sammen, kan du med fordel købe en fodskammel. Og inden du afviser idéen helt, vil vi lige sige, at den altså ikke behøver ligne en morfar-skammel! Til gengæld giver den dig mulighed for at vælge en god høj gamer stol, samtidig med at dine fødder får et fast underlag. Det skaber nemlig en dårlig kropsholdning, hvis dine fødder hænger og dingler.


Et andet praktisk supplement til gamer stole er skridsikre måtter. De skåner gulvet for ridser og giver et mere ergonomisk underlag under dig. Hvis du er heldig at have et hæve-sænke-bord, så du skiftevis kan sidde på din gamer stol og stå op, vil en ergonomisk måtte også være rigtig god for dine fødder og resten af din krop, når du står.


5)     Kig efter puder for optimal komfort


Det er også vigtigt at kigge efter, hvordan sædet er udformet, og om det eventuelt er godt polstret med puder. De fleste gamer stole er udstyret med en nakkepude og en lændepude, som øger komforten. Nogle kommer dog uden. Hvis der ikke er støttende puder, kan du med fordel vælge en stol, der har et ergonomisk sæde på anden vis, så du får den nødvendige støtte.