Diablo 2 Resurrected: Helvede genåbner 23. September 2021

Diablo-serien er en action-spækket spil serie, som er udviklet af det kolossale (og for nyligt kontroversielle) gaming firma Blizzard Entertainment. Det første spil blev udgivet i år 1997, efterfulgt af en udvidelsespakke til spillet det samme år. 


Det originale Diablo var et godt sælgende spil, dog med nogle områder, som kunne forbedres, hvilket også blev pointeret af spillerne dengang. Nogle af kritikpunkterne var, at man ikke vidste særligt meget om de figurer, man spillede som, hvilket gjorde det svært at blive inddraget i denne uhyggelige verden. 


Samtidig er det også et bevist faktum i gaming industrien, at du ikke kan skabe et spil centreret rundt om overlevelse frem for død, hvor man ikke får en eller anden form for emotionel eller på anden vis empatisk forbindelse til sin figur. En af måderne at gøre dette på, er ved at forklare deres placering i verden og hvad deres mål er. 


Dette, samt en del andre bekymringer fra spillerne blev prioriteret og løst i efterfølgeren til det allerede legendariske spil. Diablo 2 var født, nu med forbedret grafik og en medrivende historie om dæmoner, engle, helte og blod der eksploderer ud fra nedkæmpede fjender overalt i Sanctuary, navnet på verden som Diablo universet udspiller sig i.


Rod Fergusson står i spidsen for opdateringen af dette spil, så denne version kan kun blive god.



Diablo II: Vil Diablos Brødre Genopstå?


Vi har skrevet en tidligere artikel omkring det originale Diablo 2, som du kan læse her - vi har også inkluderet et downloadlink til en demo version af spillet. 


Opsummerende kan det siges, at Diablo 2 fortsætter historien fra det første spil, hvor Diablo blev besejret og den mægtige dæmons sjæl fløj ind i en kriger, som forsøgte at holde ham i skak. I Diablo II er Diablo igen på spil - og denne gang er hans brændende ønske at alliere sig med andre, mindst lige så frygtindgydende helvedes fyrster. 


Du får muligheden for at vælge præcis den spillestil, der passer til dig i dette action RPG - du kan vælge mellem syv klassiske arketyper, som ændrer måden, du begår dig i Sanctuary på.


 


Vælg hvordan du vil spille med syv klasser


Amazonen er en kvindelig kriger, som gennem magi og overnaturlig adræthed kæmper sig gennem helvedes magter med bue og kastespyd.


Assassin er titlen på den kvindelige magiker jæger, som nu kun arbejder for sig selv og er en ekspert i kampsport og kan bruge helvedes mørke kamres skygger til sin fordel, når hun lægger dødelige fælder ud under sin jagt. 


Nekromantikeren balancerer elegant grænsen mellem liv og død. Grundet sin magiske overlegenhed, er han i stand til at fremmane skeletale krigere og store golemer sammensat af afskårne kropsdele. Nekromantik er baseret i gifte, forbandelser og den mørkeste magi. 


Barbaren slår først og stiller spørgsmål bagefter; han er umådeligt stærk og smertefulde angreb preller af på ham. Hans krigsråb ræsonnerer gennem de mørke haller og dystre skove i spillet og inspirerer hans kampbrødre, mens de skaber rædsel i hans fjender. 


Paladinen er en kriger svøbt i det pureste lys. Han er den komplette kontrast til nekromantikeren. Hans magt kommer fra en nærmest guddommelig kontakt, som han kan tilkalde sig, når alt ser sortest ud. Hans job er at beskytte sine folk og smadre et par kranier på vejen. 


Heksen har mestret de elementale magier, ild, is og elektricitet - og grundet hendes esoteriske viden, er hun i stand til at kombinere dem med skræmmende, eksplosive, destruktive og pacificerende resultater. 


Druiden eksisterer i den vilde natur, hvor menneskeheden ikke tør begå sig. Modsat heksen, som manipulerer elementerne ud fra magiske principper, har druiden lært at tæmme dem, så de gør som han ønsker. Ud over at kunne påkalde sig disse kræfter, har han også levet så tæt med de farligste dyr, at han nu kan forvandle sig til dem og bruge deres styrker mod ondskabens kræfter. 



Remastered: Moderniseret og glohed grafik


Du har stadig mulighed for at skifte tilbage til den originale grafik, hvis du bare gerne vil have én på nostalgien - men derudover har teamet gjort et rigtigt godt stykke arbejde med at bibeholde stemningen og følelsen fra den originale version i den opdaterede version. 


Med den moderne version får du dog en fuldskærms version, som passer til de moderne computerskærme - du kan endda spille spillet i 4K opløsning. 


Alle visuelle elementer er blevet opdateret - lige fra heltene, du spiller som, til monstrene du kæmper imod, og de genstande, du kan samle op fra deres forkullede lig. 


Brugerfladen (user interface) er også blevet forbedret markant, ikke kun visuelt, men også i forhold til den information, den tilbyder. Du får også mere information om din karakter og kommer automatisk i et party når du spiller multiplayer versionen, samt meget mere. 


Spillet er også blevet optimeret til moderne platforme, såsom playstation og nintendo switch.


 


Flere spil, du kan prøve inden helvedes porte åbner igen


Hvis du allerede har prøvet den gratis demo vi linkede til øverst, eller hvis du har en gammel version af det fulde spil liggende på din computer allerede, og har spillet det til ende, så har vi også nogle alternativer, du kan kigge på for at få nostalgi følelsen stillet indtil næste uge, hvor spillet går live. 


Du kan for eksempel give dig i kast med det populære Might & Magic 6, som er et strategisk krigsspil, som foregår i en fantasi verden. 


Eller hvad med at udforske det enorme spil Dragon Age 2, som er et rollespil, hvor du baseret på din karakters race og klasse, skal kæmpe mod mægtige monstre og opleve hemmelighederne i verdens kroge. 


Hvis du har brug for lidt mere uhygge med rollespils elementer oveni, så kan du prøve dine kræfter med The Witcher. Spil som Geralt, heksejægeren, og besejr uhyggelige monstre på rad og række. 



Endelig kommentar omkring Diablo 2 Remastered


Diablo 2 var og er et ikonisk spil - med denne remaster version, kan du være sikker på at opleve de samme gys, som du gjorde da du spillede det for første gang. Og omvendt, hvis du aldrig har spillet Diablo 2 og ikke ser spillet med nostalgiske briller, så er dette det perfekte tidspunkt at prøve spillet og se hvad al snakken bunder i. 


De grafiske opgraderinger vil lade dig se det gamle Sanctuary i et helt nyt lys og du får dermed to spil på én gang: det kendetegnende og ofte roste gameplay med et lag ny smuk lak ovenpå, som bare sætter prikken over i’et.


Diablo udkom September 23 2021.