Hvad er SSL?

Ved du ikke hvad SSL er? Måske du har undret dig over, hvorfor der nu nogle gange står https i stedet for http i søgelinjen på nettet. I så fald er du på vej til at løse koden om SSL, for ’s’et’ i https viser nemlig, at den pågældende side benytter sig af SSL; https er en krypteret udgave af http. ”Og hvad så”, tænker du måske, men det kan faktisk være ret vigtigt både for dig, der har en online-tjeneste og for dig, der er kunde ved online-tjenester.


 


SSL certifikat


SSL står for Secure Sockets Layer, og kort og godt gør SSL certifikatet det, at det bliver sikkert at sende personlige oplysninger, hvilket du for eksempel gør, når du handler i en webshop.


Det er sikkert, fordi den information, der sendes mellem afsender og modtager, bliver krypteret, så det det kun er afsender og modtager, der kan læse den. Andre kan således ikke få glæde af dine personlige oplysninger; personlige oplysninger, som du er nødt til at indtaste, hvis du vil købe noget på nettet.


Foruden at kryptere information, indeholder et SSL certifikat også informationer om den virksomhed, hvis online-tjeneste du bruger. Det betyder, at du kan tjekke, at online-tjenesten rent faktisk er ejet af den virksomhed, som du troede. På den måde kommer du ikke til at give dine personlige oplysninger til en forkert virksomhed. 


Ved at være SSL certificeret beskytter en virksomhed således sine egne og sine kunders vigtige oplysninger, så det kun er rette vedkommende, der får dem.


 


Kunde, virksomhed og SSL


Som kunde kan man kigge efter, om en virksomhed har et SSL certifikat. På den måde kan man sikre sig, at man kun anvender sikre online-tjenester. Også derfor kan det være en fordel for virksomheder at have et SSL certifikat, for hvis de bliver valgt fra, fordi deres kunder ikke tror på sikkerheden på deres site, er det jo ikke så godt for virksomheden.


Inden du som kunde giver dine personlige oplysninger væk, er det altså en god ide at undersøge, om den pågældende side er SSL certificeret. For at kunne sikre dig, at du benytter en sikker side, skal du selvfølgelig vide, hvad du skal kigge efter i forhold til, om en online-tjeneste er sikker - du kan læse mere på Danske Bank.


Foruden at være vigtig viden for kunder, så er viden om SSL certifikater vigtig for alle, der er ejer af en hjemmeside, en e-forretning og/eller en internetapplikation, der har med personlige oplysninger at gøre, da det kan være af betydning for både deres og deres brugeres sikkerhed.


Et eksempel på nogle, der skal være opmærksom på SSL certificering er nye casinoer, for de håndterer deres kunders personlige oplysninger, og det er derfor vigtigt, at deres kunder kan stole på dem – og det kan kunden, hvis casinoet er SSL certificeret. 


Der findes forskellige SSL certifikater, så det gælder om at finde ud af, hvad din virksomhed har brug for, og så vælge det, der passer bedst. Hvad du har brug for afhænger blandt andet af, hvad din online-tjeneste tilbyder.


Undersøg gerne mulighederne grundigt, så du kan tage et kvalificeret valg, for det er vigtigt!