Sådan integrerer du IT-løsninger i din virksomhed

Verden bliver mere og mere digital, og det er en god idé at have dette in mente, når man ejer en virksomhed. Der kommer flere og flere IT-løsninger. Selvom dette kan virke uoverskueligt, fordi de manuelle processer kører problemfrit, kan IT-løsningerne faktisk være med til at effektivisere flere processer i din virksomhed. Måske kan digitaliseringen endda være med til at øge din omsætning, skabe mersalg eller gøre dit arbejde nemmere. Herunder får du nogle tips til, hvordan du kan anvende forskellige IT-løsninger i din virksomhed, så du forhåbentlig kan blive en del af digitaliseringen.


Giv din butik en digital tilbygning


Har du en fysisk butik? Du kan med fordel overveje, om din butik også skal kunne tilgås fra nettet. Hvis du opretter en webshop, bliver din butik mere tilgængelig. Din fysiske butik er naturligvis kun tilgængelig for dem i nærheden af den, mens en webshop er tilgængelig for alle med en internetforbindelse. En webshop kræver selvfølgelig arbejde, men i sidste ende kan webshoppen være med til at øge salget så meget, at det er arbejdet værd.


Spar tid med digital tidsregistrering


Digital tidsregistrering bruges i dag i mange virksomheder – og dette er ikke uden grund. Med digital tidsregistrering sparer både du og dine medarbejdere tid. I registreringssystemet kan dine medarbejdere angive, hvor lang tid de bruger på at arbejde på opgaver og lignende, og derfor kan systemet fuldstændigt erstatte de fysiske timesedler, som efterhånden er en smule gammeldags. De digitale timesedler kan kobles direkte til din virksomheds økonomistyring, hvilket gør de fleste processer nemmere.


Kommuniker med dine medarbejdere ét sted


Kommunikationen med medarbejderne kan kræve meget tid. I løbet af en arbejdsdag kan der komme mange forskelligartede spørgsmål og forespørgsler. Derfor kan det være en god idé at samle kommunikationen ét sted. På den måde slipper du for at svare på det samme spørgsmål flere gange, og du kan let og simpelt give beskeder til alle på én gang. Der findes flere digitale programmer, der kan bruges til netop dette. Eksempelvis kan du benytte Slack, som er et medie, der samler kommunikationen i virksomheden. Du kan også bruge et intranet, hvor information og generelle beskeder kan samles, så de er tilgængelige for alle i virksomheden. IT-løsninger, der kan gøre kommunikationen lettere og hurtigere, findes der mange af.