Sådan opbygger du nemt værdifulde kunderelationer i en digital tid

Virksomhederne skal være dér, hvor forbrugerne er, så når forbrugerne er på de sociale medier, så skal virksomhederne også. De forskellige sociale platforme åbner op for hver deres unikke muligheder, og derfor skal ens kommunikation målrettes således, at virksomhedens stemme ikke drukner i alle andres. Platformene gør det ikke mindst nemmere for virksomheder at skabe kontakt og opbygge kunderelationer, da der er gode feedback muligheder, som bidrager til dette.
Forbrugerne forventer en del af de brands, de følger og interagerer med. Der er konstant social aktivitet, og det er vigtigt, at din virksomhed søger at leve op til nogle af disse forventninger, for at fastholde deres opmærksomhed og opbygge kunderelationer. Her er det eksempelvis vigtigt, at man hurtigt svare på de henvendelser, der måtte forekomme, og at man giver brugeren en personlig oplevelse, som tiltaler dem.


 


Facebook
Er du ikke på Facebook, er du ikke eksisterende i dagens Danmark. Forbrugerne forventer, at de kan finde din virksomheds Facebook-profil.
Særligt to tendenser gør sig gældende, som man bør have for øje, når man planlægger markedsføring på Facebook: Mobiltrafikken er konstant i forøgelse, og Facebook bliver mere og mere en såkaldt ”video first”-platform, hvor video og live video typisk opnår mere eksponering.
Et andet godt tip, er de såkaldte ”dark posts”, som er særdeles velegnede til at målrette ens kommunikation. Herigennem når man ud til specifikke segmenter i sin målgruppe gennem nøgleord som jobtitler og interesser. Dark posts lander i modtagernes newsfeed, men er ikke at finde på din egen profils tidslinje.
Det er desuden vigtigt, at man ikke tolker følgere på Facebook som kunder. Et like på Facebook er ikke et såkaldt lead, da det ikke er navne, du kan kontakte. Hvis du er interesseret i leads, skal du igennem en længere process. Her kan man tale om Leadgenerering. Leadgenerering som metode skaber interesse omkring virksomhedens produkter og ydelser. Gennem leadgenerering kan man opbygge en god database. Databasen kan bruges til udsendelse af nyhedsbreve for fortsat at gøre opmærksomhed på virksomhed og produkt, og derigennem videreudbygge kunderelationer.
Hvis Facebook forsvinder i morgen, hvor mange ”egentlige følgere” har du så? Det viser sig gennem salg m.m.


 


Instagram til markedsføring
På verdensplan bruger mere end 600 millioner mennesker instagram. Langt størstedelen er 18-29 år, skriver Pew Research. Det gode billede er i fokus. Hashtags kan forøge chancerne for større eksponering, men det vigtigste er nogle gode og flotte billeder, som kan pynte profilen. Virksomheder og brands er på lige vilkår med de private brugere, og man skal derfor aktivt slå inspirerende billeder op for ens følgere.
Det vigtige her, at du tilpasser dig det ”sprog”, der er at finde på Instagram. Dog uden at gå på kompromis med virksomhedens identitet. Det vigtigste er, at der er sammenspil mellem de forskellige kanaler, og hvad de udtrykker, men at de udtrykkes på de sprog, der tilhører de forskellige medier. 


 


Twitter
Twitter er ikke ligeså stort i Danmark, som det er i udlandet. Derfor er Twitter særligt velegnet til, at man kan komme ud med internationale budskaber. Influencers spiller på Twitter en kæmpe rolle. En undersøgelse fra Twitter har vist at ca. 40% af de adspurgte brugere havde købt et produkt som følge af et tweet fra en influencer.
Influenceren kan altså få en afgørende rolle for din markedsføring på Twitter. Indgår du i et samarbejde med en influencer, er det vigtigt, at have valgt denne person med omhu.


 


LinkedIn
Det ultimativt bedste netværk for B2B-marketing og stærkt rekrutteringsværktøj er LinkedIn. Det vigtigste ved LinkedIn er, at du fortæller om din virksomheds ekspertise. LinkedIn-brugerne er også højere uddannede og fokuserer på job, forretningsmuligheder og mulighed for selvrealisering. De som følger din virksomhed er interesserede i netop dit brand, og de søger at få del i den viden I ligger inde med – af denne årsag skal opslag altid være fagligt relevante.