Download Tales of Arise gratis herunder
Download Tales of Arise gratis demo lige her
Tales of Arise er det nyeste spil fra Bandai Namcos geniale hånd i den populære Tales series. Spillet er et open world ARPG (action rpg/roleplaying game), som lader dig udforske en smuk åben verden, og tvinger dig til at kæmpe i hæsblæsende kampe, med et hold på op til seks forskellige karakterer ad gangen.
Siden Tales of Berseria udkom i 2016, har fans af spil serien gået og ventet; og nu er ventetiden endelig ovre.
Præmisse for spillet - hvad går det ud på?
I spillet følger du en dramatisk historie om to verdener som er i kamp mod hinanden. De to hovedkarakterer, som vi har beskrevet længere nede i artiklen, udgør fronten og centrummet for historiens udvikling. Sammen skal de to (og de venner de får sig på vejen) kæmpe for at oprette balancen mellem deres to verdener og hinsides.
Du bruger både tid på at udforske verden, løse puslespil, samle ingredienser og ressourcer, samt at kæmpe mod monstre og bosser.
Tilgængelighed
Tales of Arise er udkommet på en masse forskellige systemer. Du kan få spillet til PC, Playstation 4 & 5 og Xbox One og Series X|S. Både det fulde spil, samt demoen (som vi har linket til nederst på vores side), kan installeres og spilles på alle disse enheder.
Har du brug for hjælp til at blive bedre til spillet og forstå dets systemer?
Spillet kan godt være komplekst at finde ud af og komme ordentligt i gang med. Generelt gør det sig gældende med dette spil, som så mange andre, at det starter ud med at være nemt, men jo længere tid du spiller det, des mere kræves der også af dig.
Nemt at lære, men svært at mestre, som man plejer at sige i spilindustrien. Dog er udgiverne godt klar over dette, og de har derfor sammensat en række vejledninger på deres hjemmeside, som kan hjælpe dig, ligegyldigt om du er nybegynder eller ekspert.
Guiderne er udviklet således, at du burde kunne læse dig vej igennem dem alle sammen, så længe du kender til indholdet i de forrige guides.
Nybegynder guiden introducerer dig blandt andet for, hvordan du styrer din figur, hvordan du angriber, undviger angreb, og introducerer dig for boost attacks og boost strikes, som er to specielle angreb som karaktererne i spillet enten bruger selv eller sammen med andre holdmedlemmer.
Hvis du er let øvet, så har de en guide, der blandt andet går i dybden med de forskellige karakterers styrker, og forklarer mere detaljeret præcis hvad de forskellige specielle angreb gør. Du bliver her også introduceret for de forskellige elementer, som du kommer til at kæmpe med eller mod, i denne verden.
Til eksperterne bliver der forklaret omkring ‘artes’, som er et progressions system, som lader dig lære nye angreb. Der bliver også talt om vigtigheden ved at kombinere angreb, samt ‘perks’, som er specielle passive dele af den enkelte karakters kit, som kan gøre, at de er stærkere eller svagere i bestemte situationer.
Til de professionelle, bliver der talt om hvordan du kan forbedre dine artes, hvilke karaktertræk de forskellige væsener i verden har, og hvad dette har af konsekvenser for måden, du spiller på, samt hvad CP (cure points) er.
Et hav af karakterer, som kan hjælpe dig gennem dit eventyr
I Tales of Arise (både demoen såvel som det fulde spil) kommer du til at møde seks karakterer, som du kan styre, udforske og kæmpe som eller sammen med.
Hver karakter bruger unikke våben og er god til en bestemt ting, hvilket betyder, at du kommer til at skulle skifte imellem dem aktivt, mens du kæmper.
Når du møder en fjende kommer der en kort overgang (lidt ligesom i Pokémon), hvilket sætter jer ind i en arena, baseret på det område, du mødte fjenden i. Her starter du ud som den selvvalgte leder af gruppen, som derefter kan kombinere angreb med andre karakterer - du kan vælge mellem disse seks personer:
Alphen
Denne kriger kommer fra Dahnan og lider af hukommelsestab. Han er på et hævntogt for sit folk og har et brændende sværd ved sin side; et smart våben for en kriger, som ikke kan føle smerte og et symbol for det glødende had, han har i sig.
Hans angreb (artes) er hurtige og går godt i spænd med hinanden, så du får en gnidningsfri kampoplevelse, når du spiller som ham. Han er en af hovedkaraktererne i historien, som skærer ind til sandheden med sit blazing sword angreb.
Shionne
Shionne Imeris er den anden hovedkarakter - hun kommer fra Renan verden og er dermed Alphens modstykke på mange måder. Hvor den mandlige kriger ikke kan føle smerte, er Shionne forbandet med en indre smerte, som frigives til enhver som rører hende, med fatale konsekvenser.
Hvor Alphen er passioneret og har et brændende raseri i sig, er Shionne kølig og har en royal aura over sig, som får hende til at barrikadere sig selv, samt tænke og handle rationelt. Hun kæmper med en riffel og er både i stand til at gøre stor skade, samtidigt med at hun kan heale og hjælpe sine venner i kampens hede.
Rinwell
Denne unge magiker kommer fra Dahnan, men er alligevel i stand til at bruge Astral artes, hvilket er en særlig form for magi, som man kun mente at Renan folket kunne tilgå.
Hun kaster besværgelser væk fra kampens centrum og er i stand til at bruge sin viden og sine magiske bøger til at redde sine venner. Hendes angreb tager tid at lade op, men kan også gøre enorm skade i store områder.
Law
Law taler med sine hænder; han er en håndkamps mester, som er hurtig på sine fødder og adræt. Han arbejder aktivt for Renas politi organisation kaldet Observations bureauet. Han kæmper ansigt til ansigt med sine fjender, men bevæger sig så hurtigt, at han ikke har brug for store rustninger, men i stedet bruger sin fysik til at undvige ethvert angreb.
Kisara
Kisara er en kvindelig garde i Dahnans militær, men er også både frygtet og respekteret af Renans soldater for hendes umådelige styrke. Hun bruger en kølle og et stort skjold til at beskytte sine venner mod angreb på slagmarken. Der er ikke det angreb, hun ikke ville påtage sig, hvis det betød, at hun kunne ende med at redde et liv.
Dohalim
Denne mand er veluddannet og har blandt andet brugt lang tid på at studere musik, poesi og antikviteter. Han er født i Renan, men udviser samtidigt loyalitet overfor Dahna. Han kæmper med en blanding af stav angreb og astral artes.
Han kan både kæmpe tæt på fjenden og samtidigt springe væk fra kampen og heale eller angribe med magi. Han er også stærk i luftangreb og kan - midt i kampen - udvikle sit våben, så det bliver længere, kan kastes med, eller kan bruges som kanal for hans magi.
Smuk grafik og glat gameplay
Spillet ligner en tegneserie, takket være design filosofien bag spillet. Derudover er grafikken i sig selv også imponerende, hvilket ikke ligefrem er chokerende, når nu det er Unreal Engine, som har dannet basis for spillets produktion. Gameplayet kører glat, på trods af de mange effekter og smukke naturomgivelser, som du kommer til at stifte bekendtskab med.
Andre spil, som muligvis vil være interessante for dig
Final Fantasy franchisen bliver tit stillet overfor Tales of Arise serien, ofte på grund af deres sammenlignelige verdener, kampsystemer og anime stil arter. Takket være Final Fantasys mange sejre (især Final Fantasy XIV) de sidste par år, når Tales of Arise dog ikke disse spil på nogen måde - men tilbyder til gengæld noget særpræget, især visuelt, i dette nyeste spil.
Genshin Impact følger også den anime inspirerede visuelle stil - hvis du godt kan lide nuttede karakterer, hurtig action-præget kamp, smuk grafik og en stor, åben verden, så vil dette være det oplagte spil for dig.
Konklusion
Tales of Arise er helt sikkert et must try for dem, som har spillet (og nydt) de andre spil i serien. Spillets kampsystem er sjovt og intuitivt - og der er hele tiden noget, du kan lave; du står aldrig stille, når du kæmper mod monstre i dette spil.
Grafikken er flot, selvom det tegneserie agtige filter, som ligger oven på spillet er lidt af en smagssag, i forhold til om man kan lide det eller ej. Temaerne som bliver udforsket i dette spil er ikke ligefrem banebrydende, men giver dog stadig anledning til latter og hjerteskærende segmenter, hvis man godt kan lide anime.
Selv hvis du ikke har spillet de forrige spil, så vil vi anbefale dig at prøve den gratis demo, som blandt andet lader dig udforske noget af verden og prøve kampsystemet af, med samtlige seks karakterer og deres specielle angreb.
Muligheder for download af Tales of Arise - Danske servere
Download Tales of Arise her (gratis og kontrolleret for virus)Detaljeret information om Tales of Arise
-
Licens:
Demo -
Størrelse:
3091 MB -
Version:
1.0 -
Tilføjet:
27/10-2021 -
Sidst opdateret:
31/01-2022 -
Kritikers vurdering:
80/100 points -
Understøtter officielt OS:
Windows, Playstation, Xbox -
Producent:
Bandai Namco Entertainment